Jesus alene
C H Spurgeon

III. Grunden for en Synders Tro, eller paa hvilken Grund han vover at tro paa den Herre Jesus Christus.

Jeg har allerede sagt, at Ingen kan tro paa Jesus, uden han føler, at han trænger til ham. Men jeg har ogsaa ofte sagt, og jeg gjentager det atter, at jeg ikke kommer til Christus, foregivende, at jeg kjender min Trang til ham; Aarsagen, hvorfor jeg tror paa Christus, er ikke den, at jeg føler min Trang til ham, men den, at jeg har Trang til ham. Aarsagen, hvorfor et Menneske kommer til Jesus, er ikke den, at han kjender sig at være en Synder, men den, at han er en Synder og intet Andet end en Synder. Han kommer ikke, uden han er opvakt; men naar han kommer, siger han ikke: "Herre, jeg kommer, fordi jeg er en opvakt Synder; frels mig." Ikke hans Vækkelse, men hans Synd er Grunden og Aarsagen, hvorfor han kommer. Man forstaar vel min Mening; jeg kan ikke nu tydeligere forklare mig. Mange sige: "Hvis du føler Trang til Christus, hvis du har bedret dig saa og saameget, hvis du af Loven er bleven saa eller saameget sønderknust, - da kan du komme til Christus af den Grund, at du er en opvakt Synder. Men dette, siger jeg, er falskt. Ingen faar komme til Christus af den Grund, at han er en opvakt Synder, men man maa komme til ham som en Synder. Naar jeg kommer til Jesus, ved jeg vel, at jeg ikke kommer, hvis jeg ikke er opvakt; men alligevel kommer jeg ikke som en opvakt Synder. Jeg staar ikke ved Korsets Fod for at blive toet, fordi jeg er angerfuld; jeg fører intet Andet med mig, naar jeg kommer, end min Synd. At føle sin Trang til Hjælp er godt; men naar jeg staar ved Korset, tror jeg ikke paa Christus, fordi jeg har gode Følelser, men jeg tror paa ham, enten jeg har gode Følelser eller ikke.

"Just som jeg er - ei med et Straa
af egen Grund at bygge paa;
blot af den Grund, at du for mig
er død og selv os bøier til dig,
jeg kommer, o Guds Lam!"

Mange udmærkede Lærere pleie at opregne, hvad et Menneske bør føle og erfare for at kunne vove at tro paa Christus. Men jeg siger med Feuner: "Jeg vover at sige, at alt dette ikke stemmer overens med Skriften. Syndere føle dette, førend de komme, men de komme ikke af den Grund, at de have følt det; de komme af den Grund, at de ere Syndere, og slet ikke af nogen anden Grund." Naadens Dør staar aaben, og over Døren staar skrevet: "Det er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Jesus Christus kom til Verden for at gjøre Syndere salige" (Tim. 1, 15). Mellem Ordene "Syndere" og "salige" er intet Ord tillagt for at bestemme, hvorledes Synderen bør være. Det heder ikke: "angerfulde Syndere", "opvakte Syndere", "bodfærdige Syndere", "bedrøvede Syndere" eller "sønderknuste Syndere." Nei, det heder blot "Syndere", og jeg ved, at naar jeg kommer til Christus idag (thi jeg finder det ligesaa nødvendigt for mig, at komme til Christi Kors idag, som det var for 10 Aar siden), saa vover jeg ikke at komme som en angerfuld Synder*) eller som en opvakt Synder, men jeg maa endnu komme som en Synder uden Noget i min Haand.

*) Som en angerfuld Synder d. v. s., fordi jeg er en angerfuld Synder. Overs. Anm.

At tro er at somme fra sig selv til Christus. Jeg ved, af mange arme Sjæle ere blevne holdte tilbage i sin Vantro, fordi deres Lærere have jagt: "Hvis du føler Trang til Frelse, maa du komme til Christus." "Men", sige de, jeg føler ingen Frelsetrang; jeg ved, at jeg ikke gjør det." Mangt et Brev har jeg modtaget fra bekymrede Samvittigheder, som have sagt: Jeg skulde vove at tro, at Christus vilde frelse mig, hvis jeg havde et sønderknuft Hjerte - men, 0, mit Hjerte er som et Isbjerg, som ikke kan smelte. Jeg kan ikke føle, saaledes som jeg vilde føle, og derfor kan jeg ikke tro paa Christus." O! bort med dette, bort med dette! Det er en arg Antichrist, det er papistisk! Det er ikke dit sønderknufte Hjerte, som berettiger dig til at tro. Du bør tro paa Christus, at han kan faa omskabe dit haarde Hjerte, og ikke komme til ham med Andet end din Synd. Den Grund, hvorfor en Synder faar Komme til Christus, er den, at han har syndet, af han er død, og ikke fordi han ved, at han har syndet. og er død; at han er fortabt, og iffe fordi han ved, at han er fortabt. Jeg ved, at han ikke skal komme, hvis han ikke ved dette, men det er ikke Aarsagen til, at han kommer. Det er den hemmelige Aarsag, hvorfor han kommer, men det er ikke Den bevidste Grund, hvorpaa han hviler. Saaledes var ogsaa jeg flere Aar ræd for at komme til Christus, idet jeg tænkte, at jeg ikke nok havde angret og følt mine Synder, og jeg pleiede at læse Cowpers Sang om af være haard som Sten:

"Hvis jeg har Noget følt, jaa er det Plagen at finde, at jeg Ingenting har følt."

Naar jeg først lærte at tro paa Christus, saa tænkte jeg, at jeg slet ikke skulde føle Noget. Men naar jeg nu ser tilbage, saa finder jeg, at jeg stedse dybt har følt mine Synder, men jeg var meget bedrøvet over, at jeg ei kunde føle dem. Sædvanligvis tænfe de, som mest angre sine Synder, at de slet ikke angre dem, og man føler mest sin Trang, naar man synes ikke at føle den; thi vi kunne ikke selv dømme om vore Følelser. Og derfor grunder Evangeliets Indbydelse sig ikke paa Noget, hvorover vi kunne være Dommere, men den er stilet til os af den Grund, at vi ere Syndere, og intet Andet end Syndere. "Ja", sige Nogle, men det heder: "Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give eder Hvile' (Matth. 11, 28); og derfor maa vi være Arbeidende og Besværede." Ja visselig, saaledes heder det der; men der er et andet Sted, hvor det heder: "Hver og En, som vil komme"; og der tales Intet om "Arbeidende og Besværede." Og hvorvel Indbydelsen er stilet til Arbeidende og Besværede, saa er Løftet alligevel ikke givet til dem som Arbeidende og Besværede, men alene som Kommende til Jesus. De vidste ikke, at de vare Arbeidende og Besværede, da de kom; de troede, at de ikke vare det. De vare det virkelig, men endel af deres Arbeide var, at de ikke kunde være saa "arbeidende", som de vilde; og endel af deres Byrde var, at de ikke tilstrækkelig kunde føle sin Byrde. De kom til Christus just som de vare, og han frelste dem, ikke derfor, at der var nogen Fortjeneste i deres Arbeide, men fordi de vare Syndere, ogsaa bleve de rentoede i hans Blod. Dyrebare Tilhører, lad mig lægge denne Sandhed paa dit Hjerte. Hvis du idag som en Synder vil komme til Christus, saa skal han ikke kaste dig ud."

I en Prædiken over denne Text siger Crisp: "Jeg vover at sige, at hvis du blot kommer til Christus, hvem du end maatte være, og han ikke skulde modtage dig, var han ikke sanddru i sit Ord; thi han siger: "Den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde støde ud" (Joh. 6, 37). Hvis du kommer, saa tænk aldrig paa at gjøre dig beredt og værdig. Han behøver hverken dine gode Gjerninger eller dine Følelser. Du bør komme, just som du er, og om du end var den største Synder, men endnu ikke var i Helvede, saa har du ligesaa stor Rettighed til at komme til Jesus, som om du var det ærbareste og fortræffeligste Menneske. Her er et Bad. Hvem er skikket til at blive toet? At et Menneske er sort, det er ingen Aarsag, hvorfor han ikke skal blive toet, men desto større Grund til, at han bør toes. Naar vor Øvrighed giver Understøttelse til de Fattige, saa siger Ingen: "Jeg er saa fattig, at jeg ikke er berettiget til at faa nogen Hjælp." Din Fattigdom er tvertimod din Rettighed; den Sorte er her den Hvide. Sælsomme Modsigelse! Det eneste, du kan tage med dig til Christus, er din Synd og din Fordærvelse. Alt, hvad han begjærer, er, at du kommer tomhændet. Hvis du finder noget Godt hos dig, maa du kaste det fra dig, før du kommer; thi du kan ellers ikke forlade dig paa og trøste dig ved Christus; du maa komme uden at have det Ringeste med dig. Annam ham som dit Alt i Alle, og dette er den eneste Grund, hvorpaa en fattig Sjæl kan blive frelst -: som en Synder, og intet andet end en Synder.