Jesus alene
C H Spurgeon

1. Troens Gjenstand, eller hvad Troen ser paa.

Jeg lærer i Guds Ord, at jeg skal tro. Hvorpaa skal jeg tro? - Hvad er Gjenstanden for mit Haab, min Tro, min Fortrøstning? Svaret er helt simpelt: Gjenstanden for en Synders Tro er Jesus Christus. Hvormange tage ikke feil her og tænke, at de skulle tro paa Gud Fader! Troen paa Gud er en Frugt af Troen paa Christus. Vi komme til at tro paa Faderens evige Kjærlighed, idet vi fortrøste os paa Sønnens dyrebare Blod. Mange sige: "Jeg vilde tro paa Christus, hvis jeg vidste, at jeg var udvalgt." Dette er at komme til Faderen: men "Ingen kommer til Faderen uden ved Sønnen." Du kan ikke først komme til Faderen; derfor kan du heller ikke vide, om du er udvalgt, førend du først tror paa Gjenløseren, Jesus Christus. Somme begaa ogsaa den Feil, at de se paa den Helligaands Gjerning. De undersøge, om de have visse Følelser og Rørelser; og finde de disse Følelser, saa er deres Tro stærk; men ere disse Følelser forsvundne, saa er deres Tro svag. De se saaledes paa Aandens Virkninger, og disse ere dog ikke Gjenstanden for en Synders Tro. En Christen maa forlade sig paa den Helligaand efter Omvendelsen; men en uomvendt Synder, om han vil blive salig, maa ikke forlade sig paa den Helligaand eller se paa Aanden, men han maa se paa Jesus Christus og paa ham alene. Jeg ved, at vor Frelse er den hele Treenigheds Værk; men den første og umiddelbare Gjenstand for den retfærdiggjørende Tro er hverken Gud Fader, eller den Helligaand, men Guds Søn, aabenbaret i menneskelig Natur, ofrende sig selv til et Offer for vore Synder. Har du Troens Øie, se da paa Christus som Gud. Vil du blive salig, tro da paa ham som Gud over Alting, høilovet i Evighed. Bøi dig for ham og annam ham som "sand Gud af sand Gud"; thi gjør du ikke dette, saa har du ingen Del i ham. Naar du har.lært at tro dette, tro da paa ham som Menneske. Tro den underfulde Beretning om hans Menneskebliven; forlad dig paa Evangelisternes Vidnesbyrd, naar de fortælle, at den Uendelige indhyllede sig i Spædbarnet, at den Evige skjulte sig i den Dødelige, at Himlens Konge blev Tjeneres Tjener og Menneskens Søn. Tro og beundre Hemmeligheden af hans Menneskebliven; thi saalænge du ikke tror dette, kan du ikke blive salig derved. Og hvis du vil blive salig, lad da din Tro fornemmelig se paa Christi fuldkomne Retfærdighed, se ham fuldkommen holde Loven, lyde sin Fader i Alt og bevare sin Retfærdighed ubesmittet. Alt dette maa du betragte som gjort for dig. Du kan ikke fuldkommen lyde Gud - se! Hans Lydighed staar istedetfor din Lydighed, - ved den er du frelst. Men se til, at din Tro holder fast ved Christus som døende og død. Se Guds Lam som tiende stille for sine Klippere, se ham som en "Smerternes Mand, fortrolig med Lidelser"; følg ham til Gethsemane og se ham der svede Blod. Mærk, din Tro har Intet at gjøre med Noget hos dig selv. Gjenstanden for din Tro er Intet hos dig, men Noget udenfor dig. Tro da paa ham, som hænger der paa Træet fastnaglet med Hænder og Fødder, udgydende sit Liv og Blod for Syndere. Der er Gjenstanden for din Tro til Retfærdiggjørelse; ikke i dig selv eller i Noget, som den Helligaand virker i dig, eller i Noget, som han har lovet at gjøre for dig; men du maa se paa Christus og paa Jesus Christus alene. Lad saa siden din Tro se paa Christus som opstanden fra de Døde. Se ham! - Han har baaret Forbandelsen, og nu modtager han Retfærdiggjørelsen. Han dør for at betale Skylden; han opstaar for at fastnagle Haandskriften og den betalte Skyld til Korset. Se ham farende op til Himmelen, og besku ham som vor Forsvarer ved Faderens Trone. Han taler der for Sine og frembær idag sin gjældende Forbøn for alle dem, "som komme til Gud formedelst ham." Og han som Gud, som Menneske, som levende, som død, som opstanden og som regjerende ved Faderens Høire, - han og han alene maa være Gjenstanden for din Tro til Syndernes Forladelse -

Paa intet Andet maa du forlade dig. Han maa være din Fortrøstnings eneste Støtte og Piller. Alt hvad du lægger hertil er en arg Antichrist, et Oprør mod den Herres Jesu Almagt. Men hvis din Tro skal gjøre dig salig, se da til, idet den ser paa Christus i alt dette, at du da betragter ham som en Stedfortræder. Læren om Stedfortrædelsen er saa vigtig for hele Salighedsveien, at jeg nu som ellers saa ofte maa forklare den. Gud er retfærdig, og derfor maa han straffe Synden; Gud er barmhjertig, og derfor vil han forlade dem, som tro paa Jesus. Hvorledes kan dette ske? Hvorledes kan han være retvis og udkræve Straffen - barmhjertig og tage Synderen til Naade? Han gjør det saaledes! Han tager vore Synder og løfter dem virkelig af os og lægger dem paa Christus, saa vi staa saa rene, som om vi aldrig havde syndet; og Gud anser Christus som den, paa hvem al Verdens Synder ligger. Vore Synder bleve i Sandhed og Virkelighed tagne fra os og lagte paa Christus. Og saa fremtraadte Gud med sit blinkende Sværd for at møde Synderen og straffe ham. Han mødte Christus. Christus var i sig selv ingen Synder; men alle vore Synder vare ham tilregnede. Retfærdigheden mødte derfor Christus, som om han havde været Synderen, - den straffede ham for vore Synder, straffede ham saameget, som Retfærdigheden fordrede; han led al den Straf, Synden fortjente, og levnede ikke en Draabe i Bægeret. Og nu er den, som ser paa Christus som sin Stedfortræder og sætter sin Fortrøstning til ham, derved forløst fra Lovens Forbandelse. Sjæl, naar du ser Christus opfylde Loven, bør du sige: "Dette gjorde han for mig!" Naar du ser ham døende, bør du tælle Purpurdraaberne og sige: "Saaledes borttog han mine Synder." Naar du ser ham opstaa fra de Døde, bør du sige: "Han opstod som mit Hoved og min Repræsentant"; og naar du ser ham siddende ved Guds høire Haand, bør du betragte ham der som en Forvisning paa, at ogsaa du visselig skal faa sidde ved Guds høire Haand. Lær at se Christus som staaende i Guds Øine, som om han virkelig var Synderen. "I ham var ingen Synd." Han var "den Retfærdige", men han led for de Uretfærdige. Han var den Retfærdige, men stod i de Uretfærdiges Sted, saa Alt, hvad de Uretfærdige burde have udstaaet, det har Christus udstaaet og derved for evigt ved sit Legems Offer borttaget deres Synder. Dette er derfor Troens store Gjenstand. Jeg beder dig, kjære Sjæl, tag ikke feil i dette; thi en Feiltagelse her medfører stor Fare, om ikke selve Døden. Betragt Christus med Troens Øie som Den, der i sit Liv, sin Død og sin Opstandelse er din Stedfortræder, - det udsete Offer for dine Synder. Saaledes er Christus, fremstillet i dette Lys, Gjenstanden for den retfærdiggjørende Tro.

Lad mig endvidere bemærke, at der uden Tvivl findes nogle blandt Eder, som sige: "O, jeg vilde tro, at jeg skulde blive frelst, om" - om hvad? Om Christus døde? "O nei", svarer du, "jeg tvivler ingenlunde paa Christus. Jeg tænkte det." - Nu, hvori bestaar da Tvivlen? "Jo, jeg skulde tro, hvis jeg havde erfaret det eller det, eller gjort det eller det." Just saaledes; men jeg siger dig, at du kunde ikke tro paa Christus, hvis du havde erfaret det eller det, havde gjort det eller det; thi da skulde du tro paa dig selv, og ikke paa Christus. Hvis du var saa eller saa, da vilde du have Fortrøstning. Fortrøstning hvorpaa? Jo Fortrøstning paa dine Følelser og Fortrøstning i dine Gjerninger; men dette var da en ren Modsætning til Fortrøstning paa Christus. At slutte fra noget Godt hos mig, hvorfor jeg skal blive frelst, det er ikke Tro, men at sige: Uagtet jeg iGuds Øine er saa brødefuld og fortjener hans Vrede, tror jeg dog, at Jesu Christi Guds Søns Blod renser mig fra al Synd, og ihvorvel min Samvittighed fordømmer mig, saa seirer dog min Tro over Samvittigheden, og jeg tror virkelig, at "han fuldkommen har frelst dem, som komme til Gud formedelst ham" (Ebr. 7, 25). At komme til Christus som en Helgen er en meget let Sag; at tiltro en Læge at han kan helbrede dig, naar du føler dig bedre, er meget let, men at have Tiltro til Lægen, naar du ligesom føler Dødsdommen i Legemet, at haabe, naar Sygdommen har naaet sin Høide, - da at tro paa Lægens Hjælp - det er at tro. Saaledes og, naar Synden vinder Herredømme over dig, naar du føler, at Loven fordømmer dig, da som en Synder at fortrøste sig paa Christus, det er det dristigste Foretagende i Verden; og den Tro, som nedbrød Jerikos Mure, som opvakte de Døde, og som stoppede Løvernes Mund, var ikke større end en arm Synders, som, uagtet sine mange og store Synder, vover at tro paa Jesu Christi Retfærdighed og Blod. Gjør dette, min Sjæl, og du er frelst, hvem du saa end er. Christus som Synderes Stedfortræder er saaledes Troens Gjenstand. Gud i Christus, men ikke Gud skilt fra Christus, ikke heller Noget af den Helligaands Gjerning, men Christi Gjerning alene maa betragtes af dig som Grunden for dit Haab.