Ifølge forjættelse

20 Jesus og Forjættelsen

Thi faa mange, som Guds Forjættelse er, er de i ham Ja og i ham Amen, Gud til Ære formedelst os. - 2 Kor. 1, 20.

Jesus, vor Herre, staar altid i Forbindelse med Forjættelsens Vei, ja han er i Sandhed "Vejen, Sandheden og Livet." Ingen kan komme til den trofaste Forjætter uden ved Jesus Kristus. Vi kunde ikke afslutte denne lille Bog uden at skrive et kort Kapitel om Ham. Vort Haab er, at Læseren ikke vil forsøge at hente nogen Trøst af et Ord, som vi har skrevet eller endog af Guds Ord selv, undtagen at han modtager den formedelst Jesus Kristus. Adskilt fra ham indeholder Skriften selv intet, hvoraf Menneskets Sjæl kan leve. Dette er i Sandhed manges store Fejl: de ransager Skrifterne, da de i dem tror, at de har evigt Liv, men de vil ikke komme til Kristus, saa at de kunne have Livet. Lad os ikke tilhøre dette daarlige Selskab; men lad os komme til Jesus Dag for Dag, vidende at det har behaget Faderen, at i ham skal al Fylde bo. Kun saaledes, som vi kjender ham, kjender vi Forjættelsens Arvingers Lys, Liv og Frihed; og saa vist som vi forvilder os bort fra ham, vandrer vi bort i Trældom. O, at vi maatte faa Naade til at forblive i ham, at vi maa besidde alle gode Ting tilhørende Pagten sluttet med os i ham!

Jesus er Forjættelsernes Port. Formedelst ham er Herren istand til at indgaa i en Naadepagt med faldne Mennesker. Førend "Kvindens Sæd" blev ansat som Mægler mellem Gud og Mennesket, kunde intet Trøftens Budskab blive sendt til den brødefulde Slægt. Gud havde intet Ord til Syndere, indtil Guds Ord selv paatog sig at blive Kjød og bo iblandt os. Gud kunde ikke meddele sin Kjærlighed til Menneskene undtagen formedelst Jesus, Ordet. Ligesom Gud ikke kunde komme til os adskilt fra Forjættelsens Budbærer, saaledes kunne ej vi nærme os ham undtagen fotmedelst Midleren. Vor Frygt driver os bort fra den Hellige, indtil vi ser i Guds Søn en Broder fuld af om Medfølelse. Den guddommelige Treenigheds Herlighed forfærder os, indtil vi ser det mildere Skin af den menneskeblevne Gud. Vi kommer til Gud formedelst hans Søns Menneskebliven og især formedelst hans Lidelse og Død i vort Sted.

Jesus er Summen as alle Forjættelser. Da Gud lovede os sin Søn, gav han os alle Ting med ham, hvilke er nødvendige til vor Frelse. Enhver god Gave og enhver fuldkommen Gave findes i Gjenløserens Person, Embeder og Værk. Alle Forjættelser er "i ham." Du kan spare dig Umagen med at tælle dem eller udfærdige en lang Liste over de Velsignelser, som de tilsikrer os, og være lykkelig i Bevidstheden om, at dette er Hovedsunnnen: Herren har givet os sin Søn Jesus. Ligesom alle Stjerner er i Himmelen og alle Bølger i Havet, saaledes er alle forjættede Velsignelser i Kristo. Vi kan ikke tænke os en virkelig Velsignelse udenfor vor Herre: Han er alt i alle. Paa denne Traad findes alle Perler; i denne Æske findes alle Ædelstene.

Jesus er Garanti for alle Forjættelser. Han, som ikke sparede sin egen Søn, vil ikke nægte sit Folk noget. Hvis han nogensinde havde tænkt paa at trække sig tilbage, vilde han have gjort det, førend han gjorde den ubegribelige Opofrelse af sin enbaarne Søn. Der kan aldrig være nogen Mistanke om, at Herren vil tilbagekalde nogen af sine Forjættelser, da han allerede har opfyldt den største og dyrebareste af dem alle. "Hvorledes skulde han ikke tillige give os alle Ting med ham ?"

Jesus er Forjættelsernes Bekræfter. De er "i ham Ja og i ham Amen." Ved at paatage sig vor Natur, ved at staa som vort Forbunds Hoved og ved at opfylde alle Pagtens Forpligtelser har han gjort alle den guddommelige Pagts Artikler sikre og varige. Nu er det ikke blot kjærligt, men retfærdigt af Gud at holde sine Løfter til Menneskene. Da Jesus har ydet, i Menneskets Sted, den fulde Erstatning til Guds Ære, som Synden havde angrebet, forener Guds Retfærdighed sig med hans Kjærlighed til at sikre Opfyldelsen af ethvert af Forjættelsens Ord. Ligesom Regnbuen er vor Sikkerhed for, at Jorden aldrig skal blive ødelagt af en Flod, saaledes er Jesus vor Sikkerhed for, at Menneskets Synders Floder aldrig skal drukne Herrens trofaste Kjærlighed. Han har ophøjet Loven og gjort den hæderlig, han maa blive lønnet for sin Sjæleangst, og derfor maaatte gode Ting tilskyde den, for hvem han døde. Det vilde adskille og forvirre alle Ting, hvis Forjættelserne nu skulde gjøres ugyldige, efter at vor Herre har gjort alt, hvad der krævedes for at gjøre dem sikre. Hvis vi i Sandhed er eet med den Herre Jesus Kristus, da er Forjættelserne lige sikre for os, som hans Faders Kjærlighed er for ham.

Jesus paaminder os om Forjættelserne. Han bønfalder Gud for os, og hans Grund er det guddommelige Løfte. "Han skal bede for Overtræderne." Om de gode Ting, som Herren har lovet, vil vi selv henvende os til ham, og for at denne Henvendelse maa kunne have det størst mulige Held bliver den Herre Jesus selv en Mægler for os, for Sions Skyld holder han ikke Fred, men Dag og Nat paaminder han om den evige Pagt og om det Blod, hvormed den blev beseglet og bekræftet. Bag hver Forjættelse staar vor Bekjendelses levende, mæglende og sejrende Ypperstepræft. Vi kunne forglemme den trofaste Forjættelse, men han vil ikke; han vil fremholde sin Fortjenestes Røgelse og Guds Løfter angaaende os - paa det Sted bag Forhænget, hvor han udfører almægtig Mægling.

Jesus er Forjættelsernes Opfylder. Hans første Komme bragte os Størstedelen af de Velsignelser, som Herren har forudbestemt for sine egne, og hans andet Komme vil bringe Resten. Vore aandelige Skatte er knyttede til hans altid tilbedelsesværdige Person. Fordi han lever, lever ogsaa vi; fordi han regjerer, regjerer ogsaa vi; fordi han er antaget, er ogsaa vi antagne. Snart skulle ogsaa vi ved hans Aabenbarelse blive aabenbaret; i hans Triumf skulle ogsaa vi triumfere; i hans Herlighed skulle vi herliggjøres. Han er selv Alfa og Omega af Guds Forjættelse: i ham har vi fundet Liv som Syndere, i ham skulle vi finde Herlighed som Hellige. Hvis han ikke er opstanden, da er vor Tro forgjæves, og hvis han ikke kommer anden Gang, er vort Haab en Skuffelse; men da han er opstaaet fra de Døde, er vi retfærdiggjorte; da han vil komme i Faderens Herlighed, skulle vi ogsaa herliggjøres.

Alt vil bero paa din Besvarelse af dette Spørgsmaal. Stoler du alene paa Ham? Da har Herren lovet at velsigne dig og være dig naadig, og han vil forbause dig ved den underfulde Maade, hvorpaa han vil gjøre dette mod dig. Intet er for godt for Faderen til at give det Menneske, som fryder sig i hans Søn Jesus.

Men hvis du paa den anden Side sioler paa dine egne Gjerninger, Følelser, Bønner og Ceremonier, da er dine Gjerninger Lovens Gjerninger, og du befinder dig under Lovens Forbandelse. Husk, hvad der blev sagt om Hagar, Tjenestekvinden, og du kan slutte dig til, hvad din Del vil blive. O, at du vilde forlade Trældommens Hus og fly til den frie Naades Hjem og blive en af dem, som Gud vil velsigne

Gud give dig denne store Naade for den Herres Jesu Kristi Skyld!