Ifølge forjættelse

13 Regelen uden undtagelse.

Lovet være Herren, som har givet sit folk Israel rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose sin tjener. - 1 Kong. 8, 56.

Gud giver Mennesken e gode Gaver ifølge sin Forjættelse: Dette er en Kjendsgjerning og ikke blot en Mening. Vi erklærer det og udfordrer hele Verden til at bringe nogen Beviser derimod.

Med Hensyn til denne Sag er Forfatteren et personligt Vidne. - Min Erfaring har været langvarig og mine Iagttagelser omfattende; men jeg har endnu aldrig truffet en Person, som stolede paa Gud og erfarede Herrens Forjættelser at slaa fejl. Jeg har seet mange levende Mænd, der er bleven opholdte under alvorlige Prøvelser ved at stole paa Herrens Ord; og jeg har ogsaa seet mange døende Personer triumfere i Døden ved samme Middel; men jeg har endnu aldrig truffet en Troende, der er bleven beskjæmmet i sit Haab paa Grund af sine timelige Hjemsøgelser, ejheller nogen, der paa sin Dødsseng har angret paa at have stolet paa Gud. Al min Erfaring er i modsat Retning, og bekræfter min Overbevisning om, at Herren er trofast mod alle, der forlader sig paa ham. Angaaende denne Sag er jeg forberedt paa at aflægge en højtidelig Erklæring for en verdslig Domstol. Jeg vilde ikke aflægge falskt Vidnesbyrd under Skin af fromt Bedrageri, men jeg vilde aflægge Vidnesbyrd om denne vigtige Sag som et ærligt Vidne - uden Forbehold eller Tvetydighed. Jeg har aldrig erfaret, at nogen under Dødsstundens Smerter har beklaget, at han har forladt sig paa sin Frelser; ja, hvad som er mere: jeg har aldrig hørt, at noget saadant har hændt nogetsteds og til nogen Tid. Hvis der havde været et saadant Tilfælde, vilde Evangeliets Hadere have bekjendtgjort Sagen vidt og bredt; enhver Gade vilde have gjenlydt med den onde Nyhed; enhver Prædikant vilde være bleven mødt dermed. Vi vilde være bleven mødte ved hver Kirkedar med Pamfletter om, at denne eller hin, der havde levet et gudfrygtigt Liv og forladt sig paa sin Gjenløsers Fortjenester, havde i sin sidste Stund opdaget, at han var bleven bedragen, og at Læren om Korset var Bedrageri. Vi udfordrer Modstanderne til at aabenbare et saadant Tilfælde. Lad dem sinde det blandt rige eller fattige, gamle eller unge. Lad den Onde selv, hvis han kan, aflægge Vidnesbyrd om Fejlflagningen af en eneste af den levende Guds Forjættelser. Men det er aldrig bleven sagt, at Jehova har bedraget nogen af sit Folk, og det vil aldrig blive sagt; th Gud er trofast mod ethvert Ord, som han nogensinde har talet.

Gud nedlader sig aldrig til at lyve. Den blotte Antagelse er bespottelig. Hvorfor skulde han være falsk? Hvad er der hos dem, der skulde bevæge ham til at bryde sit Ord? Det vilde stride mod hans Natur. Hvorledes kunde han være Gud og ikke være retfærdig og trofast? Han har derfor ikke brudt sit Løfte af Mangel paa Trofasthed.

Desuden lover den almægtige Gud aldrig noget, der overgaar hans Magt. Vi har ofte til Hensigt at gjøre, hvad vi har lovet, men vi finder os hindrede derfra af overvældende Omstændigheder, og vort Løfte bliver uopfyldt, fordi vi ikke er istand til at opfylde det. Dette kan aldrig siges om den almægtige Gud; thi hans Evne er uden Grænse. Alle Ting er mulige for ham.

Vort Løfte kan være bleven gjort ved en Fejltagelse, og vi vil senere erfare, at det vilde være urigtig at gjøre, som vi har lovet; men Gud er ufeilbar, og derfor vil hans Ord aldrig blive taget tilbage paa Grund af en Fejltagelse. Uendelig Visdom har sat sit Stempel paa enhver Forjættelse; ethvert af Herrens Ord er anført med ufeilbar Dømmekraft og god- kjendt med evig Sandhed.

Ejheller kan Forjættelsen slaa fejl paa Grund af nogen Forandring hos Gud. Vi forandres - arme, svage Skabninger, fom vi er! Men hos Herren er der ingen Forandring eller Skygge af Omskiftelse; derfor forbliver hans Ord for·evigt det samme. Fordi han ikke forandres, derfor staar hans Forjættelser fast som de store Bjerge. "Har han sagt det, og skulde ikke gjøre det?" Vor store Trøst hviler paa Guds uforanderlige Forjættelser.

Ejheller kan Herrens Ord slaa fejl paa Grund af Glemsomhed fra hans Side. Med vor Tunge løber vi forbi vore Hænder; thi skjønt vi er villige, formaar vi dog ikke at udføre, hvad vi tilsigter, fordi noget andet kommer imellem og bortleder vor Opmærksomhed. Vi forglemmer eller bliver ligegyldige3 men det forholder sig aldrig saa med den trofaste Forjætter. Hans allerførste Forjættelse er ham endnu i friskt Minde, og han mener den nu, som han gjorde, da han første Gang udtalte den. Han aflægger i Grunden stedse Forjættelsen, da der ikke gives nogen Tid hos ham. Skriftens gamle Forjættelser er nye Forjættelser for Troen; thi ethvert Ord udgaar fremdeles af Herrens Mund til Brød for Menneskene.

Paa Grund af alt dette fortjener Herrens Ord al Tiltro - ubetinget og bestemt. Vi kunne have formegen Tiltro til Mennesker, men aldrig formegen til Gud. Den er det sikreste af alt, hvad der har været eller nogensinde kan være. At tro hans Ord er at tro, hvad ingen med Grund kan betvivle. Har Gud sagt det? Da maa det være saa. Himmel og Jord skal forgaa, men Guds Ord skal aldrig forgaa. Naturens Love kunne hæves: Ild ophøre at brænde, Vand at drukne; thi dette vilde ikke betegne nogen Troløshed hos Gud; men at hans Ord skulde fejle, vilde betegne en vanærende Foranderlighed i Guddommens Karakter og Natur, og dette er ikke muligt. Lad os forlade os paa, at Gud er trofast og aldrig tillade en Mistanke om hans Foranderlighed at trænge ind i vort Sind.

Det uforanderlige Forjættelsens Ord er og maa altid være Regelen for Guds Given. Lad os nærmere overveje, at mod denne Regel kan intet bestaa. Med Regelen for Guds Forjættelse kan ingen anden Lov, formodet eller virkelig, nogensinde komme i Strid.

Fortjenesternes Lov opstilles undertiden mod Guds Forjættelses Regel, men den kan ikke staa sig derimod. "O," siger nogle, "jeg kan ikke tro, at Gud kan eller vil frelse; thi der findes ikke noget godt i mig!" Du taler ret, og din Frygt kan ikke fjernes, dersom Gud skulde handle mod dig ifølge Fortjenesternes Regel. Men hvis du tror paa hans Søn Jesum, vil ikke hin Regel have nogen Kraft; thi Herren vil handle mod dig ifølge sin Forjættelses Regel. Forjættelsen blev ikke grundet paa dine Fortjenester; den blev frit indgaaet og vil blive holdt frit. Hvis du undersøger, hvorledes din Mangel paa Fortjenester kan erstattes, da lad mig minde dig om Jesum, der kom for at frelse dig fra dine Synder. Denne Herres Jesu grænseløse Fortjenester regnes dig tilgode, og din store Mangel paa Fortjenester erstattes derved en Gang for alle. Fortjenesternes Lov vilde fordømme dig til Undergang, som du staar i din egen Person; men den, som tror, er ikke under Loven, men under Naaden; og under Naaden handler Herren med Menneskene ifølge ren Naade, saaledes som den er aabenbaret i Forjættelsen. Vælg ikke at være egenretfærdig; ellers maa Retfærdigheden fordømme dig; vær villig til at modtage Frelsen som en fri Gave skjænket formedelst Udøvelsen af Guds suveræne Prærogativ, hvilken siger: "Jeg vil forbarme mig over dem, hvem jeg vil forbarme mig over." Ydmyg forlad dig paa Guds Naade, som er aabenbaret i Jesus Kristus, og Forjættelsen vil rigelig blive opfyldt paa dig.

Ejheller behandler Gud Menneskene ifø1ge deres moralske Evnes Maal. "O," siger den Søgende, "jeg tror, jeg kunde blive frelst, hvis jeg kunde gjøre mig selv bedre eller blive mere gudfrygtig eller udvise større Tro; men jeg er uden Styrke. Jeg kan ikke tro; jeg kan ikke angre; jeg kan ikke gjøre noget rigtigt!" Erindre da, at den naaderige Gud ikke har lovet at velsigne dig ifølge Maalet for din Dygtighed til at tjene ham, men ifølge sin Naades Rigdom, som er erklæret i hans Ord. Hvis hans Gaver skulde skjænkes ifølge din aandelige Styrke, vilde du opnaa intet; thi du kan intet udrette uden Herren. Men da Forjættelsen holdes ifølge Guds Naades Uendelighed, kan den ikke drages i Tvivl. Du behøver ikke at støde an mod Forjættelsen formedelst Vantro, men stole paa, at han, som har lovet, er istand til at udføre. Indskrænk ikke Israels Hellige ved at drømme om, at hans Kjærlighed er begrænset af din egen Dygtighed. Flodens Vandbeholdning kan ikke bedømmes efter den Ørkens Tørhed, hvorigjennem den flyder; der er ingen logisk Sammenhæng mellem de to. Med et halvt Øje kan man indse, at man ikke kan beregne den uendelige Kjærlighed ved at maale menneskelig Svaghed. Den almægtige Naades Værk er ikke begrænset ved dødelig Styrke eller Mangel paa Styrke. Guds Kraft vil holde Guds Forjættelse. Det er ikke din Svaghed, som kan hindre Guds Forjættelses Udøvelse, ejheller din Styrke, der kan opfylde den: Han, som har talt Ordene, vil selv opfylde dem. Det er hverken din Sag eller min at holde Guds Forjættelser; det er hans Hverv, ikke vort, stakkels Hjælpeløse; føj din Udygtighedens Vogn til Forjættelsens store Lokomotiv, og du vil blive dragen hen over Pligtens og Velsignelsernes Bane! Skjønt du er mere død end levende, - skjønt du har mere Svaghed end Styrke, vil dog dette ikke svække Visheden af den guddommelige Pagt. Forjættelsens Magt ligger hos ham, som gav Forjættelsen. Se derfor bort fra dig selv til Gud. Hvis du føler dig svag, besvim paa Guds Forjættelses Bryst; hvis du anser dig selv død, bliv begraven i den Grav, hvor Forjættelsens Ben hviler, og du vil blive levendegjort, saa snart du berører dem. Hvad vi kan eller ikke kan gjøre, er ikke Spørgsmaalet; men alt afhænger af, hvad Herren kan gjøre. Det er nok for os at holde vore egne Løfter uden at forsøge at holde Guds Forjættelser. Jeg skulde ikke ønske, at nogen vilde betvivle min Vederhæftighed, fordi en Tigger, der bor paa næste Gade, ikke kan betale sin Gjæld. Hvorfor skulde da jeg mistro Herren, fordi jeg har god Grund til at mistro mig selv? Min Dygtighed er et ganske forskjelligt Spørgsmaal fra Guds Trofasthed, og det er bedrøveligt at blande de to Ting sammen. Lad os ikke vanære Gud ved at tænke, at hans Arm er bleven forkortet, fordi vor Arm er bleven svag og træt.

Ejheller maa vi maale Gud med vore Følelsers Maalestok. Ofte hører vi den Beklagelse: "Jeg føler ikke, at jeg kan blive frelst. Jeg føler ikke, at en saadan Synd som min kan tilgives. Jeg føler det ikke muligt, at mit haarde Hjerte kan blødgjøres og fornyes." - Dette er en sørgelig, daarlig Tale. Paa hvilken Maade kan vore Følelser vejlede os i en saadan Sag? Feiler du, at de Døde kan oprejses af sine Grave? Føler du endog at Vinterens Kulde vil efterfølges af Sommerens Varme? Hvorledes kan du føle disse Ting? Du tror dem. At tale om Følelser i denne Sag, er Daarskab. Føler den besvimede Person, at han vil gjenoplives? Er det ikke en saadan Tilstands Natur at minde om Døden? Føler døde Legemer, at de vil opstaa? Følelser kan der her ikke være Tale om.

Gud gav Salomon Visdom, som han havde lovet ham, og han vil give dig, hvad han har lovet, ligegyldig hvad dine Følelser maatte være. Hvis du gjennemser femte Mosebog, vil du bemærke, hvor ofte Moses bruger Udtrykket: "som han har lovet." Han siger (5 Moseb. 1, 11): "Herren velsigne eder, som han har sagt (o: lovet) eder"; han kunde ikke tilønske Israel en større Velsignelse. Hin hellige Mand betragtede Guds Førelser med stadig Beundring, fordi de var, "som han havde lovet." Ogsaa med os vil Guds Førelser blive, "som han har lovet." Vor Erfaring af Guds Naade vil ikke blive, "som vi nu føler," men "som han har lovet."

Medens jeg skriver saaledes til andres Trøst, maa jeg bekjende, at jeg selv er underkastet meget foranderlige Følelser; men jeg har lært at lægge meget liden Vægt paa dem, hverken i een Henseende eller i en anden; fremfor alt har jeg ophørt at vurdere Forjættelsens Sandhed efter min Sindstilstand. Idag føler jeg mig saa glad, at jeg kunde danse efter Meriams Tromme; men naar jeg vaagner i Morgen vil jeg maaske kun formaa at sukke i Harmoni med Jeremias's Veklager. Er min "Frelse bleven forandret ifølge disse Følelser? Da maa den have havt en meget bevægelig Grundvold. Følelser er mere ustadige end Vinden, mere flygtende end Bobler: skal vi da ifølge dem maale Guds Troskab? Vor Sindstilstand er mere eller mindre afhængig af Leverens og Mavens Tilstand; skal vi da bedømme Herren efter disse? Visselig ikke. Barometrets Tilstand kan sende vore Følelser op eller ned: kan man stole meget paa noget saa foranderligt; Gud gjør ikke sin evige Kjærlighed afhængig af vore Følelsen det vilde være at bygge et Tempel paa en Bølge. Vi er frelste ifølge Kjendsgjerninger, ikke ifølge Indbildninger. Visse evige Sandheder beviser os at være frelste eller fortabte; og hine Sandheder paavirkes ikke af vor Munterhed eller Nedstemthed. O min Læser, opstil ikke dine Følelser som en Prøve, hvorefter du kan prøve Herrens Sandhed! En saadan Opførsel er en Slags Blanding af Galskab og Ugudelighed. Hvis Herren har sagt Ordet, vil han holde det, enten du føler dig glad eller bedrøvet tilmode. Gud vil ikke give os ifølge nogen Regel for Sandsynlighed er. Det synes meget urimelig, at du, min Ven, skulde blive velsignet af den Herre, som har gjort Himmel og Jord; men hvis du forlader dig paa Herren, finder du lige saa sikkert Naade for hans Øjner som den velsignede Jomfru, om hvem det siges, at alle Slægter skal kalde hende velsignet; thi der staar skrevet: "Salig er hun, som troede; thi der skal vederfares hende, som der sagdes hende af Herren." "O, Hærskarernes Herre, salig er den Mand, som forlader sig paa dig !" Det kan synes urimelig, at en gammel Synder, nedsunken i Laster, kunde begynde et nyt Liv kun ved at tro paa Jesum; og dog forholder det sig saa. Det kan synes meget usandsynlig, at en Kvinde, der levede i Synd, ved at høre de Ord: "Den, som tror paa ham, har evigt Liv," strax skulde annamme dem og erholde evigt Liv; og dog er dette sandt; og jeg har seet det bekræftet. Vor Gud er en Undernes Gud. Hvad der er usandsynligt, ja umuligt for os, er Hverdagsbegivenheder for ham. Han lader Kamelen, trods sin Pukkel, gaa gjennem Naaløjet. Han kalder de Ting, som ikke er, som om de var. Ler du ved den blotte Tanke om at være frelst? Lad det ikke være Sarais mistroiske Latter, men Abrahams glade Forventning. Tro paa Jesum, og du skal le over det hele - indvortes og udvortes - ikke as Vantro, men af en helt anden Aarsag. Naar vi lærer at kjende Gud, ophører vi ikke at undre os, men vi begynder at føle os hjemme blandt Undere. Tro Forjættelsen om Guds Naade, og naar du det gjør, vil du leve i en ny Verden, der altid vil blive et Underland for dig.

Det er saligt at have saadan Tro paa Gud, at man kan vente med Vished, hvad der for menneskelige Øjne synes mest i usandsynlig. "Alle Ting er mulig for Gud ;" det er derfor mulig, at han kan frelse enhver Sjæl, som tror paa Jesum. Tyngdekraften virker i alle Tilfælde, og det samme gjør den guddommelige Trofasthed: der er ingen Undtagelse fra den Regel, at Gud vil holde sin Bagt. Yderste Tilfælde, vanskelige Tilfælde, ja umulige Tilfælde er indbefattede i Guds Ords Kreds, og derfor behøver ingen at fortvivle eller endog tvivle. Guds Anledning er kommen, naar Menneskets Yderlighed er naaet. Jo værre Tilfældet er, des sikrere er det, at Herren vil hjælpe. O, at min haabløse, hjælpeløse Læser vilde vise Gud den Ære at tro ham og overlade alt i hans Haand!

Hvor længe vil det blive, før Menneskene vil forlade sig paa sin Gud? "O, I lidet troende, hvorfor tvivlede I?" O, at vi maatte beslutte os til aldrig mere at mistro den Trofaste!

"Gud er sanddru, men hvert Menneske er en Løgner." Herren siger selv: "Er Herrens Haand bleven forkortet? nu skal du se, om mit Ord skal vederfares dig eller ej (4 Moseb. 11, 23). Lad ikke Herren saaledes tiltale os i Vrede, men lad os tro og være forvissede om, at Herrens højtidelige Erklæringer maa blive opfyldte. Tal ikke længere til den ene end til den anden, spørgende: Hvad er Sandhed? men vid forvist, at Herrens Ord er sandt og forbliver forevigt.

Her er en Forjættelse for Læserne at begynde med: "Kald paa mig paa Nødens Dag, og jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig." (Sal. 50. 15).