Ifølge forjættelse

08 Forjættelsen en fri gave

Ved hvilke de største og dyrebare forjættelser er os skjænkede. - 1 Pet. 1,4.

Læg Mærke til Ordet "skjænkede". Petrus siger: "Ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser er os skjænkede." Vi skylder Guds Naadegave alt. Vi lever af guddommelig Barmhjertighed. Alt, hvad vi har, har vi modtaget som en Gave, og alt, hvad vi skal bekomme, maa komme paa samme Maade. "Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er evigt Liv." Vi er ikke istand til at fortjene noget, men Gud formaar at give os alle Ting. Frelsen maa være helt en Gave, en fri Gave, en ufortjent Gave, en selvfremholdt Gave af Guds Kjærlighed. Forjættelsen om Frelse er af samme Beskaffenhed.

"Det er saligere at give end at modtage;" og den saligste af alle, den altid salige Gud, fryder sig i at give. Det er ligesaa meget hans Natur at give, som det er Solens Natur at skinne eller Flodens at rinde. Hvor salige er ikke vi ved at modtaget. Dette bliver eftertrykkeligere, naar vi betænker, hvor nødvendig det er, at vi skulle modtage; thi de Ting, som vi behøver, er saadanne, at hvis vi ikke opnaar dem, er vi fortabte nu i Tiden og fortabte forevigt. Vi er uden Liv, uden Lys, uden Haab og uden Fred, hvis vi er den Gud. Hvis Gud ikke giver os ifølge sin Naades Rigdom, er vi værre farne end nogen og fattige og elendige; vi er helt og aldeles fortabte. Det er ikke mulig, at vi skulle fortjene saa rige Gaver. Selv om vi kunde fortjene noget, maa disse komme til os uden Penge og uden Betaling. Et Løfte af Gud maa være en Naadegave; vi kan ikke forlange, at Gud skulde love sin Yndest og de uvurderlige Goder, som er indbefattede deri.

Dette lærer os, hvilken Stilling vi bør indtage.

Stolthed sømmer sig ilde for Tiggere. Den, der lever af andres Gaver, bør være ydmyg og taknemmelig. Vi er Tiggere ved Naadens Dør. Ved den skjønne Tempelport sidder vi hver Dag for at bede om Almisser - ikke af Tilbederne, men af Ham, hvem Englene tilbeder. Saa ofte som Herren gaar forbi, begjærer vi, og han giver; ikke heller forbauset det os, at vi modtager af hans Kjærlighed; thi han har lovet at skjænke os store Gaver. Han har lært os at sige: "Giv os idag vort daglige Brød," og derfor hverken skammer vi os ved eller er vi bange for at begjære alle Ting af ham. Vort Liv er et afhængigt Liv, og vi fryder os deri. Det er sødt at tage alle Ting af vor korsfæstede Herres Hænder. Salig er den Armod, der gjør, at vi bliver rige i Kristo. Vi fortjener intet og modtager dog alt - tredobbelt velsignet ved hver Time at blive delagtige i Guds Gave. "Ved hzilke de største og dyrebare Forjættelser er os skjænkede."

Elskelige, denne Lære om, at Forjættelsen er en ren Gave, burde være yderst opmuntrende for alle, der føler sin Fortabthed og erkjender, at de er aandelige bankerotte. For saadanne er det et Opmuntringsord, at alt skjænkes os frit af Gud; hvorfor skulde han ikke skjænke dem saa vel som andre Trængende? De af os, som glæder sig i Gud, har modtaget alt som en fri Naadegave; hvorfor skulde ikke andre modtage en lignende Gave? De siger: "Der er intet friere end en Gave ;" hvorfor skulde ikke min Læser modtage den saa vel som jeg selv? For en, der er villig til at give, er Modtagerens Armod en Anbefaling hellere end en Hindring. Kom da, I, som er uden Fortjeneste: Kristus vil være eders Fortjeneste. Kom, I, som ingen Retfærdighed har, han vil være eders Retfærdighed Kom, I, som er fulde af Synd ligesom et Æg er fuldt af Føde, og den tilgivende Herre vil borttage eders Synder. Kom, I, som føler eder aldeles fortabte, og bliv gjort rige i Jesus. En Tiggers Hverv vil passe for eder, og I vil trives deri; thi jeg ved, at I er frygtelig hungrige og har en tom Pung. Den, der ikke kan grave, burde ikke skamme sig ved at tigge. En Tigger behøver ingen Barebeholdning. Gamle og lappede Sko, slidte og stygge Filler, disse udgjør en passende Dragt for en Tigger. Er I ikke klædte paa denne Maade i aandelig Henseende? Jo armere man er, jo velkomnere er man ved den Gavmildes Dør. Jo mindre I har af eders eget, jo mere velkomne er I hos ham, der giver rigeligen og bebrejder ikke.

Jo, det er alt en Gave. Dette er det Evangelium, som vi er bleven sendt for at forkynde eder: "Saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn, den Enbaarne, paa det at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt Liv." "Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn" (1 Joh. 5, 11). Fra Guds Side er det kun Given, fra vor Side kun Modtagen. Forjættelsen er allerede givet og givet frit; den vil blive opfyldt og frit opfyldt. Gud begynder ikke med at give og siden forlange Betaling. Man behøver ikke at betale nogen Kommission ved Modtagelsen af hans Naade. Han begjærer ikke eller modtager en Hvid; hans Kjærlighed er aldeles en Gave. Som en Gave kan du modtage hans Forjættelse; han vil ikke nedlade sig til at lytte til andre Betingelser.

De i Texten anførte Ord er en tydelig Indbydelse til de Fattigste af alle Fattige. O, at de vilde være dristige nok til at gjøre Brug deraf! Den store Klokke ringer - ringer, at alle, som vil komme til det store Bord saa rigelig dækket, maa høre det og indfinde sig. Frit, ifølge hans Naades Rigdom, lover Gud Frelse og evigt Liv til alle, der tror paa hans Søn Jesum Kristum. Hans Løfte er fast og sikkert; hvorfor tror da Folk det ikke?

Læser, hvad siger du til det Løfte, som saa frit er givet alle Troende? Vil du tro det og blive frelst derved?