Ifølge forjættelse

02 De to slags sæd

"Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenestekvinden og een af den frie Kvinde. Men den af Tjenestekvinden var født efter Kjøbet, den af den frie Kvinde ifølge Forjættelfen". - Gal. 4, 22,23.

Abraham havde to Sønner. Ismael og Isak var uden al Tvivl Abrahams Sønner. Dog arvede den ene af dem Pagtens Velsignelse, medens den anden kun var en fremgangsrig Verdensmand. Se, hvor nær de to var sammenl De fyldtes under de samme Omgivelser - kaldte den samme store Patriark "Fader" og levede i samme Lejr med ham. Og dog var Ismael fremmed for Forjættelsen, medens Isak var Forjættelsens Arving. Hvor lidet er der ikke i Blod og Fødsel! Et mærkeligere Tilfælde indtraf lidt efter; thi Esau og Jakob blev født af samme Moder, paa samme Tid, og der er skrevet: "Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg." Den ene blev from, og den anden ugudelig. Saa nær kan to komme sammen, og dog kan de være saa vidt adskilte! Sandelig, ikke blot to skal være i samme Seng, og den ene tages og den anden lades tilbage; men to skal komme til Verden paa samme Tid, og dog vil een af dem antage sin Arv hos Gud, medens den anden vil sælge sin Førstefødselsret for en Bid Kjød. Vi kunne være i samme Menighed, være døbte i det samme Vand, sidde ved samme Nadverbord, synge samme Salme og opsende samme Bøn; og dog kunne vi være af to Slægter lige modsatte som Kvindens Sæd og Slangens Sæd.

Abrahams to Sønner erklæredes af Paulus at være Forbilleder paa to Slags Mennesker, der er meget lige og dog meget forskjellige. De er ulige i sin Oprindelse. De var begge Abrahams Sønner; men Ismael, Hagars Søn, var Abrahams Afkom ifølge almindelige Omstændigheder: han blev født efter Kjødet. Isak, Saras Søn, blev ikke født ifølge Naturens Styrke; thi hans Fader var over et hundrede Aar. og hans Moder var langt overskredet Kvindens frugtbare Alder. Han blev skjænket Forældrene af Herren og blev sødt ifølge Forjættelsen formedelst Troen. Dette er en alvorlig Forskjel og skjelner den, som er Guds sande Barn, fra den, der kun er det ifølge Bekjendelsen. Forjættelsen ligger til Grund for Forskjellen, og den Kraft, der opfylder Løftet, skaber og vedligeholder Forskjellen. Derfor er Forjættelsen, som er vor Arv, ogsaa vor Prøvelse og Prøvesten.

Lad os anvende Prøven strax for at undersøge, hvorvidt vi er bleven paavirkede (bearbejdede) af den Kraft, der opfylder Forjættelsen. Lad mig fremsætte nogle faa Spørgsmaale: Hvorledes blev du omvendt? skede det af dig felv, ved Menneskers Overtalelser, ved kjødelig Opbrusenhed, eller skede det ved Guds Aands Virkning? Du bekjender at være bleven født paany. Hvorfra kom den nye Fødsel? Kom den fra Gud ifølge hans evige Raadslutning og Forjættelse, eller kom den ud af dig selv? Var det din gamle Natur, der forsøgte at gjøre bedre og arbejdede sig selv op til sin bedste Skikkelse? Hvis saa, da er du en Ismael. Eller skede det derved, at du som aandelig død, uden nogen som helst Kraft til at hæve dig ud af din fortabte Tilstand, blev besøgt af Guds Aand, der udgjøde sin guddommelige Kraft og lod Liv fra Himmelen indgaa i dig? Da er du en Isak. Alt vil bero paa Begyndelsen af dit aandelige Liv og den Kilde, hvorfra det Liv kom. Hvis du begyndte i Kjødet, da har du fortsat i Kjødet, og du vil dø i Kjødet.

Har du aldrig læst: "Hvad der er født af Kjødet er Kjød"? Om ikke ret længe vil Kjødet forgaa, og du vil høste Fordærvelse deraf. Kun "hvad der er født af Aanden er Aand"; Saligheden er, at Aanden vil leve, og deraf vil du høste evigt Liv. Enten du bekjender dig at være en Kristen eller ikke, formaaer jeg dig til at spørge dig selv: Har jeg erfaret Guds Kraft?

Er det Liv, som er i dig, kun en Gjæring af dine egne naturlige Attraaer? Eller er det et nyt Element, indgydt, indplantet fra det Høje? Er dit aandelige Liv en himmelsk Skabning? Er det bleven skabt paany i Kristo Jesu? Er du bleven født paany ved guddommelig Kraft ?

Den sædvanlige Kristendom er kun Menneskenaturen forgyldt med et tyndt Lag af, hvad der ansees for Dyd. Syndere har poleret sig selv og afpudset den værste Rust og Urenhed, og de anser sin gamle Natur saa godt som ny. Denne Oppudsen og Istandsættelse af det gamle Menneske er bra nok, men den er langt fra, hvad der behøves. Du kan vaske Ismaels Ansigt og Hænder saa meget, du ønsker, men du kan ikke forvandle ham til en Isak. Du kan forbedre Naturen, og jo mere des bedre i visse timelige Øjemed; men du kan ikke hæve den op til Naaden. Der er en Forskjel lige ved Udspringet mellem den Bæk, der opvælder i den faldne Meneskenaturs Sump, og den Flod, der udspringer fra Guds Trone.

Forglem ikke, at Herren har selv sagt: "I maa fødes paany." Hvis du ikke er bleven født paany ovenfra, da duer al din Kirkegang til intet. Dine Bønner og dine Taarer, din Bibellæsning og alt, hvad der er kommen alene fra dig selv, kan kun føre tilbage til dig selv. Vandet vil af Naturen (inoespærret i et Rør eller lignende) hæve sig lige højt som sit Udspring, men ikke høiere: Hvad der begynder i Menneskenaturen vil hæve sig til Menneskenaturens, men til den guddommelige Natur kan det ikke naa. Foregik din nye Fødsel paa en naturlig eller overnaturlig Maade? Skede den ifølge Mands Vilje eller ifølge Guds Vilje? Meget vil bero paa din Besvarelse af dette Spørgsmaal.

Mellem Guds Barn og den blotte Bekjender er der en Forskjel, med Hensyn til Oprindelsen, af alvorligste Slags. Isak blev født ifølge Forjættelsen. Ismael var ikke født ifølge Forjættelsen, men ifølge Naturen. Hvor Naturens Styrke er tilstrækkelig, behøves ingen Forjættelse; men naar menneskelig Kraft slaar fejl, konnner Guds Ord til Hjælp. Gud havde sagt, at Abraham skulde faa en Søn af Sara; Abraham troede det og glædede sig derover, og Isak blev født som Følge af den guddommelige Forjættelse, formedelst Guds Kraft. Der kunde ikke have været nogen Isak, hvis der ikke havde været en Forjættelse, og der kan ikke være nogen sand Troende udenfor Naadens Forjættelse og Forjættelsens Naade.

Kjære Læser, lad mig her forespørge om din Frelse? Er du frelst ved, hvad du har gjort? Er din Religion et Produkt af din egen naturlige Styrke? Føler du dig istand til at udrette alt, hvad der kræves til Frelse? Anser du dig selv at være i en tryg og lykkelig Tilstand paa Grund af din naturlige Ypperlighed og moralske Dygtighed? Da er du efter Ismaels Vis, og til dig vil Arven ikke komme; thi det er ikke en Arv ifølge Kjødet, men ifølge Forjættelsen.

Hvis du paa den anden Side siger: "Mit Haab staar kun til Guds Forjættelse. Han har fremsat hin Forjættelse i sin Søn Jesus til enhver Synder, som tror paa ham; og jeg tror paa ham; derfor haaber og tkor jeg, at Gud vil opfylde sin Forjættelse og velsigne mig. Jeg Forventer himmelsk Salighed, ikke som Resultat af mine egne Bestræbelser, men som Guds frie Naadegave. Mit Haab er kun rettet mod Guds frie og uforskyldte Kjærlighed til syndige Mennesker, formedelst hvilken han har givet sin Søn Jesus Kristus til at forlade Synder og bringe evig Retfærdighed til dem, der ilke fortjener det," - da er dette et andet Slags Sprog end Ismaeliternes: "Vi har Abraham til Fader." Du har nu lært at tale, som Isak talte. Forskjellen kan synes liden for de Ligegyldige, men den er i Sandhed stor. Hagar, Slavinden, er en meget forskjellig Person fra Sara, Fyrstinden. For den ene er der ingen Pagts Forjættelse, den anden tilhører Velsignelsen forevigt. Frelse ved Gjerninger er eet; Frelse as Naade noget audets Frelse ved menneskelig Kraft er langt borte fra Frelse ved guddommelig Kraft, og Frelse ved vore egne Beslutninger er modsat Frelse ved Guds Forjættelse.

Stil dig selv under denne Undersøgelse og forvis dig om, hvilken Slægt dn tilhører. Tilhører du Ismael eller Isak? Hvis du erfarer, at du er lig Isak, født ifølge Forjættelfen, husk paa, at dit Navn er "Latter"; thi det er Betydningen af det hebraiske Navn Isak. Sørg for, at du glæder dig med en uudsigelig Glæde og fuld af Herlighed. Din nye Fødsel er en forunderlig Ting. Hvis baade Abraham og Sara lo ved Tanken paa Isak, maa du visselig gjøre det angaaende dig selv. Der er Tider, naar jeg sidder alene og betænker Guds Naade mod mig, den ringeste af alle hans Skabninger, da jeg er rede til baade le og græde paa samme Tid af Glæde over, at Herren nogensinde skulde have skuet i Kjærlighed og Naade til mig. Ja, hvert Guds Barn maa have følt denne Isak-Naturs Virkning i sin Sjæl, fyldende hans Aand med Latter, fordi Herren havde udrettet store Ting for ham.

Læg vel Mærke til Forskjellen mellem disse to Sæd lige fra deres Begyndelse.

Ismael kommer af Mennesket - formedelst Mennesket. Isak kommer formedelst Guds Forjættelse. Ismael er ogsaa Abrahams Kjøds Barn; men da kommer Guds Kraft til, og paa Grund as Forældrenes Svaghed bliver det klart, at han er af Herren - en Gave ifølge Forjættelsen. Sand Tro er visselig den Persons Handling, der tror, sand Anger er den Mands Handling, der angrer, dog kan baade Tro og Anger med utvivlsom Rigtighed beskrives som Guds Værk, ligesom Isak er Abrahams og Saras Søn og dog end mere Guds Gave. Herren vor Gud, som byder os at tro, sætter os ogsaa istand til at tro. Alt, hvad vi udretter til hans Velbehag, virker han i os, ja endog Viljen til at udrette det er hans Virkning. Ingen Religion er værd noget, uden at den hovedsagelig udflyder af Menneskets eget Hjerte; og dog maa den uden Tvivl være den Helligaands Værk, hvilken bor i ham.

O Ven, hvis hvad der bor i dig er af Naturen og kun af Naturen, vil det ikke frelse dig! Det indre Værk maa være overnaturligt, - det maa komme fra Gud, ellers vil det ikke opnaa den forjættede Velsignelse. Et Liv i Naaden vil være dit eget, ligesom Isak virkelig var Abrahams Søn, men det vil end mere være Guds; thi "Frelsen er fra Herren." Vi maa fødes der oven fra. Angaaende alle vore religiøse Følelser og Handlinger maa vi kunne sige: "Herre, du har virket alle vore Gjerninger i os."