Bøger

Ifølge forjættelse

01 Et sold behøves

Det er meget vigtigt at være istand til at skjelne mellem Ting, der er forskjellige; thi Udseendet kan ikke stoles paa. Ting, der synes lige, kan dog være modsatte. En Skorpion kan ligne et Æg og en Sten et Stykke Brød; men de er dog langt fra at være de samme. Lige kan dog være meget ulige. Dette er især Tilfældet i aandelige Ting, og derfor sømmer det sig os at være paa Vagt.

Det vilde være vanskelig at afgjøre, hvorlangt man kan gaa i Religion og dog dø i sine Synder - hvormeget man kan se ud som en Himmelens Arving og dog være et Vredens Barn. Mange omvendte Mennesker besidder en Slags Tro (en Holdenforsandt), der dog ikke er sand Tro. Nogle Personer lægger for Dagen fromme Følelser, der besidder den aandelige Kjærligheds Varme, men de er fri for Livet i Aanden. Enhver Dyd kan efterlignes, ligesom Juveler kan efterlignes. Ædelstene af Papir er beundringsværdig lig de virkelige Stene; paa samme Maade kan paatagne Dyder være beundringsværdig lig Guds Aands Værk. I Sjælsanliggender behøver man at være paa sin Post, ellers vil man snart bedrage sit eget Hjerte. Det maa befrygtes, at mange tager allerede Fejl og vil aldrig opdage sit Selvbedrag, førend de opløftet sine Øer i Veernes Verden, hvor deres Skuffelse i Sandhed vil blive frygtelig.

Naturens døde Barn kan vaskes noksaa omhyggelig af sin Moder, men dette gjør det ikke til Naadens levende Barn. Livet i Gud indeni Sjælen bevirker en uendelig Forskjel mellem den Mand, som besidder det, og den, som ikke besidder det; og Hovedsagen er at sørge for, at vi har dette Liv. Er du vis paa, at du har det?

Det vil blive frygteligt at raabe: "Fred, Fred!" hvor der ingen Fred er, og at forudsige behagelige Ting for dig selv og føle dig let om Hjerte og dysse din Samvittighed i Søvn og aldrig vaagne af denne Søvn, indtil Dommens Tordenskrald skal ryste dig ud af din Indbildning ind i uendelig Elendighed.

Jeg ønsker at bistaa min Læser med denne Selvprøvelse. Jeg vilde have ham til at gaa længere end til Prøvelse og opnaa en saadan Overflødighed af Naade, at hans hellige og salige Tilstand vil blive et Vidne for ham selv.

Den første Del af denne lille Bog er bestemt til at være et Sold til at skille Avnerne fra Hveden. Lad ham anvende den paa sig selv; det kan blive det bedste Arbejde, han nogensinde har udført. Den, der undersøgte sit Regnskab og erfarede, at han drev Forretning med Tab, blev reddet fra Fallit. Dette kan ogsaa hænde for min Læser. Skulde han imidlertid opdage, at hans himmelske Forretninger florerer, vil det blive en stor Trøst for ham. Ingen kan tabe noget ved ærligt at granske sit eget Hjerte.

Ven, forsøg det strax.

aomin.dk Copyright 2025