Den trofaste forjætter

Den 30te dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"Naar Overhyrden aabenbares, skal I erholde ærens uforvisnelige krands." (1 Petr. 5,4.)

Hvad! skal du ophøie den fattige af skarnet og sætte ham hos fyrsterne og lade ham arve ærens throne? (1 Sam. 9,8). Skal støv og aske, en elendig oprører, en skammelig forræder i barmhjertighed, naade og kjærlighed reises op af fortvivlensens dyb, hæves til himmelens herlighed og begaves med kongelig ære og værdighed og til slutning erholde den kongelige krone? O, min sjel! sku med frydefuld henrykkelse fremad til hin store forunderlige dag, da han, hvis hoved skal blive kronet med mange kroner, vil uddele kongellige kroner til sit folk, og da de skal istemme den frydefulde sang for ham, "som os elskede og aftvættede os fra vore synder med sit blod, og har gjort os til konger og præster for Gud og sin Fader! Ham være ære og kraft i al evighed! Amen". (Aab. 1,5-6). Vil ikke ogsaa du være iblandt disse? Naar jordens konger og herskere vader igjennem søer af blod, for at opnaa en forkrænkelig krone, vil da du forspilde den uforvisnelige krone, eller bortbytte denfor jordens forgjængelige ting? O, at du vilde vaagne op og se din høie bestemmelse, den herlige arvedel, der venter dig som en borger til det himmelske rige. Skulde du ikke ville opofre alt, skulde du klage over nogen møie, naar du blot til slutning maa høre de deilige Ord lyde til dig "kommer hid, I min Faders velsignede! arver det rige, som eder er beredt fra verdens grundvold blev lagt!" (Math. 25,35).

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"