|
Bøger
Den trofaste forjætter
Den 29de dag
"Han er trofast, som gav forjættelsen."
"Nat skal ikke være der." (Aab. 21,25.)
Min sjel! er det mørkt for dig her! Er du træt af at omtumles paa livets stormfulde hav? Vær stille, dagen vil snart bryde frem! Din Herre vil snart lade sig tilsyne. Hans gjenkomst skal adsprede enhver sky og udbrede et evigt, klart middagslys, som ikke skal fordunkles af noget mørke. "Din sol skal ikke ydermere gaa ned, og din maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt lys." (Esai 60,20). Et evigt lys! - en verden uden nat, hvor Gud Herren lyser; - et lys saa herligt, at det overgaar enhver menneskelig tanke. "Min sjel vogter paa Herren mere end de, som vogte paa morgenen, vogte paa morgenen!" (Ps. 130,6). Du nærmer dig havnen - den ene stjerne efter den anden blegner for det mere straalende lys - enhver bølge bringer dig nærmere den evige kyst. Vil du da ikke vente ydmygt og taalmodigt? "Om aftenen, ja natten igjennem sker graad, mere om morgenen frydeskrig." (Ps. 30,6). Hvor forunderligt! en verden uden nat - en himmel uden sol,og endnu større under, at du selv skal være i denne verden - en frydefuld borger til denne himmel uden nat, uden synd, uden sorg og uden taarer! - at du skal faa bade dig i denne kilde af evigt lys! Dit herliggjorte legeme skal de ikke kjende til træthed og din aand ikke tiltrænge hvile; ingen træthed eller udmattelse skal afbryde din evige lovsang. "De har ingen hvile dag eller nat." (Aab. 4,8).
"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"
|