Den trofaste forjætter

Den 28de dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"Det bør dette forkrænkelige at iføres ufortrænkelighed." (1 Kor. 15,53.)

O, under over alle under! Det i graven sovende støv skal opstaa som et herliggjort legeme i lighed med dets opstandne Herres. Sjælens herlighed efter døden er stor; men den bliver ikke fuldstændig, forinden den gjenforenes med den hytte, som den her har ladt tilbage for at blandes med jordens støv. Mit legeme saavelsom min sjel er gjenløst paa Golgatha, derfor "skal og Gud føre de hensovede ved Jesus frem med ham". (1 Thess. 4,14). O herlige jubeldag, da de, som er døde i Kristus, skal opstaa, naar raabet lyder: "vaagner op og synger med fryd I, som bo i støv!" (Esai. 29,19). Al denne opstandelsens morgens glæde er ikke til at udsige; men den største herlighed derved kjender vi: "Naar han aabenbares, skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er". (1 Joh. 3,2). Ham lige! Min sjel, venter du paa denne Guds Søns aabenbarelse? Ham lige! - Har du allerede her en svag lighed med dette hans herligheds billlede? Dersom du har dette haab i dig, renser du da dig selv saaledes, som han er ren? Hold dig stadigen hos Jesus nu, saa kan du fryde dig til mødet med ham hisset. Dersom du saaledes har ham til din ledsager og din del i livet, saa kan du lægge dig ned i din usle og mørke bolig og med triumferende haab skue fremad til opstandelsens morgengry og sige: "Opvaagner jeg, saa er jeg endnu hso dig!" (Ps. 119,18).

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"