Bøger

Den trofaste forjætter

Den 27de dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"og jeg vil trolove mig med dig til evit tid." (Hos. 2, 19.)

Hvor forunderlige og mangfoldige er de billeder, som Jesus anvendte for at betegne den kjærllighed, hvormed han elsker sine. Min sjæl! du er din Frelsers brud, vil du vide, naar du blev trolovet med ham? Gaa tilbage til evigheden, før tiden begyndte, før verden var, da blev trolovelsesløftet givet dig: "Jeg har elsket dig med en evig kjærlighed." (Jer 31,3). Snart skal bryllupsstunden komme, da din fraværende Herre skal komme og byde sin trolovede brud velkommen til sit kongelige slot. "Brudgommen tøver", men se til, at du ikke slumrer og sover ind! Visseligen er der meget rundt omkring os, der gjør det nødvendigt at have vore lænder ombundne og vore lamper brændende. Om midnat (den time, da vi mindst venter det) kan du komme til at høre anskriget: "Se brudgommen kommer!" Min sjæl! Staar du ogsaa i en sand og levende forening med din Herre! kan du med ydmyg fortrøstning sige: "Min ven er min og jeg er hans?" I saa fald er det en stor herlighed, der venter dig! Din brudegave som Kristi brud er saa stor, som hans almagt kan skjænke dig den, og saa stor, som du kan modtage den. Med denne herlige bryllupshøitid for øie behøver du ikke at frygte for nogen smertelig enkestand. Hvad Gud har sammenføiet, kan ingen skabning adskille. Han har trolovet sigmed dig til evig tid!

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"

aomin.dk Copyright 2025