Den trofaste forjætter

Den 26de dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"Naar jeg er gaaen bort og faar beredt eder sted, kommer jeg igjen, og vil tage eder til mig, at, hvor jeg er, skulle ogsaa I være." (Joh. 4, 13.)

Dersom mødet med en længe fraværende ven eller broder her paa jorden er glædeligt, hvad maa da forevingen med den himmelske broder og ven blive! "Jeg vil komme igjen!" O, hvilken kjærligheds gang; hvilken forjættet ære og herlighed! Hans hellige skal ikke alene dele hans himmel med ham, men ogsaa frydes ved at se hans ansigt. "Hvor jeg er, skulle ogsaa I være!" "Fader! jeg vil, at de, som du har givet mig, skulle og være hos mig." (Joh, 17,24). Salige forening! Velsignede Frelser, dersom din nærværelse er saa herlig allerede her paa denne syndbesmittede jord, hvor vi alene se dig med troens øie, hvor herligt maa det da ikke blive i himmelen, hvor ingen sy0nd mere findes, at beskue dig i din uudsigelige elskelighed og herlighed. Hvilket saligt gjensyn! En forening af hele din gjenĺøste slægt - hovedet med alle dets lemmer - vinstokken med alle dens grene - hyrden med hele sin hjord. O hvilken glæde, efter dødens adskillelse at gjenfinde hverandre der, hvor vi aldrig mere skal skilles, hvor kjærlighedens seier er fuldstændig, den kjærlighed, der forener broder med broder, ven med ven og os alle med vor ældre broder! Min sjæl, hvad tænker du om denne himmel? Kom i hu, hvo det er, som skal sidde med ham paa hans throne, - det er "den, som seirer". (Aab. 3,21).

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"