Den trofaste forjætter

Den 25de dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"Hvad jeg gjør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det herefter." (Joh. 13,7.)

Ligesom den naturlige sol gaar ned i skyer, saaledes hænder det sig, at den kristne, som havde en lys morgen og en straalende middag, faar en mørk aften. Det er ikke bestandig, at der er "lys" om aftens tid; men dette ved vi, at naar udødelighedens dag frembryder. da skal de sidste spor af jordens skygger svinde bort for evig.. Lige indtil den kristnes sidste stund kan Guds forsyns styrelse være som en forvirrende gaade for ham; men inden himlens uhr har slaat det første slag, vil alt blive opklaret. Min sjæl! I Guds lys skal du se lyset; hans førelser er nu som en forseglet bog for dig, hans domme forekommer dig uransagelige og hans veie usporlige. Han skjuler sit raad for os for at prøve vor tro, for at øve os i tillidsfuld underkastelse og for at bringe os til at sige: Ske din vilje!" Men glæder dig til det lys som venter dig hinsides! "Nu se vi ved et speil, i en mørk tale, men da skulle vi se ansigt til ansigt." (1 Kor. 13,12). I evighedens store speil vil alle tildragelser paa dete livs brogede skueplads blive opklaret; naadens glans vil da oplyse det, der nu forekommer os dunkelt; de haardeste prøvelser vil da stille hans kjærlighed i det klareste lys. Forsk da ikke altfor nysgerrig, vær ikke altfor snar til at dømme om Guds førelser med dig. Vent med taalmodighed til den store aabenbarelsens dag; fra enhver tunge skal da lyde den bekjendelse: "Retfærdig er du, Herre!"

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"