Den trofaste forjætter

Den 17de dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"Han skal ikke sønderbryde den knusede rør, og ei udslukke den rygende tande." (Matth. 12,20.)

Vil Jesus modtage et saadant hjerte som mit? Dette vildfarende, utro og forræderske hjerte? Naar jeg ser hen til fortiden, hvormange forglemte løfter og brudte forpl1igtelser finder jeg ikke da, hvormange dage uden nogen hjertelig bøn? Hvor ofte har jeg fattet nye beslutninger, og ligesaa ofte har røret bøiet sig for første fristelsens vind, og den rygende tande har været nær ved at slukkes ved min syndige efterladenhed og min mange overtrædelser? O, min sjæl! Det staar i sandhed ilde til med dig, og du er døden nær. Men din naadige Frelser vil ikke overgive dig til døden. Røret er knækket, men han vil ikke oprykke det med rod. Den rygende tande er nær ved at usslukkes, men han vil puste til den hendøende glød. Hvorfor vil du saare din kjærlige Frelsers hjerte ved disse gjentagne afvigelser? Han vil ikke, kan ikke slipper dig. Gaa og sørg over din skrøbelighed og vantro. Raab til den stærke om styrke. Trætte og svage sjæl! Du har en almægtig arm, som opholder dig. Han bliver ikke svag og trættes ikke! Lyt til hans egen naadige forsikring: "Frygt ikke, thi jeg er med dig, se ikke om (til andre), thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min retfærdigheds høire haand!" (Esai. 41,10). Slip alle dine falske støtter og din falske tilflugt og sig: "Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I da sige til min sjæl: Fly hen paa eders bjerg som en fugl?" (Ps. 11,1).

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"