Den trofaste forjætter

Den 15de dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"Hvem jeg elsker, dem straffer og tugter jeg". (Aab 3,19)

Du bedrøvede troende! Hvad kan du ønske mere end dette. Er det en ildprøve, som er kommen over dig, saa kom i hu, at det er af kjærlighed, han har sendt dig den, ja modtag den som et særligt tegn og pant paa Faderens kjærlighed. Hvor mange af sine kjære børn har han ikke tugtet og straffet, og alle, alle blot af den grund, at han elsker dem. De mange tusinder, som staar for hans herligheds throne, har maattet gaa igjennem denne prøvelsernes ovn, - der blev de luttrede og helliggjorte, der blev rust og slag udrenset, for at det rette metal kunde blive igjen. Vil da du forundre dig over, at en saadan ildprøve kommer ogsaa over dig? Fryd dig heller derover som et bevis paa din barneret, misund ikke dem, som er fremmede for denne luttrende ild - som er uden revselse. Den haardeste prøvelse, som Faderen sender os af kjærlighed, er visselig at foretrække for den høieste jordiske glæde. O giv os naade til under den haardeste trængsels ild at sige: "Fader! Ske din vilje!" Og naar vi betænker os ret, hvad da den strengeste tugtelse i sammenligning med, hvad vi ved vore synder har fortjent! Knurrer du nu under Faderens tugtende kjærlighed? Hvorledes vilde det da være, om du skulde staa for en vred og uforsonet dommer og det for evigt? Visselig, i evighedens lys er det haardeste slag, der kan ramme os her paa jorden, kun at betragte som en mild tugtelse.

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"