Bøger

Den trofaste forjætter

Den 12te dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"Jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand, for at han skal blive hos eder evindelig". (Joh 14,16)

Velsignede Naadens Aand! Hvor ofte har jeg ikke modstaaet dig og bedrøvet dig, og dog arbeider du fremdeles paa mig! O, at du maatte finde mere og mere indgang hos mig! Alt er forgjæves uden din gjenfødende kraft. "Det er Aanden, som levendegjør!" "Ingen kan kalde Jesus Herre uden ved den Helligaand" Min sjel! Er ikke grunden til din ringe fremgang, dine hyppige afvigelser, din vaklende gang og dine fald den, at du ikke høit nok skatter og ikke med mere inderlighed beder om Naadens Aand? Saa bed da om hans rigelige udgydelsese. "Jeg vil udgyde min Aand over alt kjød", (Joel 3,1) er forbudet paa det tusindaarige riges herlighed. Herre Jesus! besøg i din naade mit arme, fortørrede hjerte, saaledes som du fordum besøgte dine bedrøvede disciple, aand paa det og sig: "annam den Helligaand". (Joh 20,21). Af alle gaver er denne den mægtigste, og ligesom himmelens sol kan alle nyde den, naar de blot vil bede derom; thi Herren har selv sagt: "Dersom I, som ere onde, vide at give eders børn gode gaver, hvormeget mere skal Faderen, som er af himmelen, give dem den Helligaand, som ham bede?" (Luk 11,13).

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"

aomin.dk Copyright 2025