Den trofaste forjætter

Den 8de dag

"Han er trofast, som gav forjættelsen."

"De, som forvente Herren, skulle fornye deres kraft, de skulle opfare med vinger som ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa og ikke blive trætte.". (Esai. 49,31)

Væk mig op, o Herre! Min sjel! mærker du nogen lunkenhed hos dig? Holder du dig mindre nær til Herren? Er du mindre himmelsksindet? Ligger du mindre stadig for naadens throne? Har du mindre stadigt samfund med din Frelser? Er din bøn bleven mindre brændende end den har været? Er dit aandelige livs pulsslag mere mat og ustadigt? Er livets brød mindre kvægende for dit hjerte? Har de usynlige og evige ting veget pladsen for de synlige og timelige? Holder du paa at synke ned i en søvnagtig selvtilfredshed, og begynder du at skikke dig lige med verden, saa at du udsætter dig for at tabe dit aandelige liv og forspilde din salighed? Vaagn op! Raab til din Gud: Opvæk mig, o Herre! Han kunde støde dig koldt tilbage og sige: "Hvor ofte vilde jeg have forsamlet dig, ligesom en høne forsamler sine kyllinger under sine vinger, men du vilde ikke;" (Luk 13,14) eller: "Efraim haver forbundet sig til afguder; lad ham fare!" (Hos 4,17). Men i sin vrede kommer han barnhjertighed i hu. "De skulle komme tillive igjen som korn og blomstre som vintræet." (Hos 14,8). "Herrens mund har talet det". (Esai 1,20). Hvor og hvorledes skal jeg finde naade til opvækkelse? Gaa ind i dit lønkammer, bøi dine knæ og raab til Herren! "Bi efter Herren, vær frimodig og han skal styrke dit hjerte, ja, bi efter Herren". (Ps 27,14).

"Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!"