C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/14/PM

"Hun blev helbredt med det samme." - Luk 8,47

En af de mest rørende og belæringer af Frelserens mirakler er oplæst for os i aften. Kvinden var meget uvidende. Hun forestillede sig at der kom en kraft ud af Kristus ved en lov af nødvendighed, uden hans viden eller direkte vilje. Og mere var, hun var en fremmede til Jesu karakters generøsitet, ellers ville hun ikke have gået bagom ham for at stjæle kuren som Han var rede til at give. Elendighed skulle altid placere sig selv lige i ansigtet på nåden. Havde hun kendt Jesu hjertes kærlighed, så ville hun have sagt, "jeg behøver blot at placere mig selv hvor Han kan se mig, så vil Hans alvidenhed lære min sag, og Hans kærlighed vil med det samme virke min kurrering.

Vi beundrer hendes tro, men vi undrer os over hendes uvidenhed. Efter at hun havde fået kuren, lovpriste hun med skælven: hun var glad over at den Guddommelige påvirkning havde virket et under i hende; men hun frygtede for at Kristus skulle tage velsignelsen tilbage, og gøre noget negativt nu efter denne nådesbevisning: liden forstod hun fyldestgørende, om Hans kærlighed! Vort syn på Ham er ikke så klart som vi kunne ønske; vi kender ikke højden og dybden af Hans kærlighed; men vi kender for sikkert at Han er for god til at tage fra den skælvende sjæl, gaven som den havde blevet givet. Men her er underet af det: liden var hendes kundskab, men hendes tro, fordi den var virkelig tro, frelste hende, og frelste hende med det samme.

Der var ikke nogle trælse forsinkelser, troens mirakel var lige med det samme. Hvis vi har tro som et senneps korn, så er frelse vores øjeblikkelige og evige besiddelse. Hvis i listen af Herrens børn vi er skrevet som de svageste i familien, så alligevel, er vi arvinger gennem troen, ingen magt, ingen menneskelig eller djævelsk, kan fravriste os fra frelsen. Hvis vi ikke vover at læne vor hoveder på Hans barm med Johannes, så alligevel kan vi vpve at nærme os bagfra Ham, og røre kvasten af Hans klædning, så er vi gjort hele. Vær modig, forsagte sjæl! din tro har frelst dig; gå i fred. "Nu da vi er retfærdiggjorte ved tro, har vi fred med Gud."