C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/12/PM

"Han skal give jer en anden Trøster, at Han må blive med dig for evigt." - Joh 14.16

Den store Fader åbenbarede sig for henfarne tiders troende før sin Søns komme, og var kendt af Abraham, Isak og Jakob som den almægtige Gud. Så kom Jesus, og den evigt velsignede Søn i sin egen rette person, var en fryd for sit folks øjne. Ved Forløserens himmelfart blev Helligånden den nuværende dispensations overhoved, og hans kraft blev herligt manifesteret i og efter pinse. Han forbliver i denne time den nuværende Immanuel-Gud hos os, bor i og med sit folk, levendegør, vejleder og hersker i deres midte.

Er Hans åsyn genkendt som det burde være? Vi kan ikke kontrollere Hans værk; Han er mest suveræn i alle Hans gerninger, men er vi tilstrækkelig angst for at opnå Hans hjælp, eller tilstrækkelig vågende af frygt for vi skulle provokere Ham til at trække tilbage Hans hjælp? Uden Ham kan vi ikke gøre noget, men ved Hans Almægtige styrke det mest ekstraordinære resultat kan blive produceret: alle ting afhænger af Hans manifestering eller gemmende Hans magt. Ser vi altid op til Ham både for vor indre liv og vor udad til tjeneste med den respektfulde afhængighed som er passende? Løber vi ikke ofte foran Hans kald og opfører os uafhængige af Hans hjælp? Lad os ydmyge os selv denne aften for gamle forsømmelser, og nu bede den Himmelske dug at hvile på os, den hellige olie til at salve os, den himmelske flamme at brænde inden i os.

Helligånden er ikke en midlertidig gave, Han bliver med de hellige. Vi bliver nød til at søge Ham på rette vis, og Han vil blive fundet af os. Han er nidkær; hvis Han forlader i vrede, vender Han tilbage i nåde. Kærlig og øm, trætter Han os ikke, men venter på at vise sig nådig.

Synd har hamret mit hjerte
Til hårdhed, tomt for kærlighed,
Lad givende nåde krydse Hans virke
Og droppe ned ovenfra.