C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/11/PM

"Du har forladt din første kærlighed." - Åbenbaringen 2.4

Kan du huske den bedste og lyseste tid, da du først så Herren, mistede byrden, modtog skriftrullen med løfterne, lovpriste i fuld frelse, og gik vor vej i fred. Det var forår i sjælen; vinteren var ovre; Sinais torden var blevet stille; glimt af dens lyn var ikke længere bemærket; Gud var set som forligt med os; loven truede ikke mere med hævn, retfærdighed krævede ingen straf. Da fremstod en blomst i vort hjerte; håb, kærlighed, fred, og tålmodighed sprang ud af vort indre; hyacinter af omvendelse, vintergæk af ren hellighed, krokus af gylden tro, påskelilje af tidlig kærlighed, alle dækkede haven af vor sjæl.

Tiden for de syngende fugle er kommet, og vi tilbeder med taksigelse; vi ophøjer det hellige navn af vor tilgivende Gud, og vor fortsæt er, "Herre, jeg er din, helt din; alt hvad jeg er, og alt jeg har, vil jeg give til dig. Du har bragt mig med dit blod - lad mig bruge mig selv og blive brugt i din tjeneste. I liv og i død lad mig være hengivet dig." Hvordan har vi holdt dette fortsæt? Vor trolovelses kærlighed brændte med hellig flamme af hengivenhed til Jesus - er det det samme nu? Vil Jesus ikke med rette sige om os, "jeg har noget imod dig, fordi du har forladt den første kærlighed"? Nuvel! det er blot lidt vi har gjort for vor Mesters ære. Vor vinter har varet alt for længe.

Vi er lige så kolde som is når vi skulle føle en sommers glød og blomstre med hellige blomster. Vi giver til Gud øre når Han fortjener kroner, nej, fortjener vort hjertes blod præget i tjenesten af Hans kirke og af Hans sandhed. Men skal vi fortsætte sådan? O Herre, efter du har så rigeligt velsignet os, skal vi være utaknemmelige og være ligeglade overfor din gode sag og arbejde? O frisk os op at vi må vende tilbage til vor første kærlighed, og gøre vor første gerninger! Send os et genialt forår, O Retfærdighedens sol.