C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/09/PM

"Led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde (eller, den onde)". - Luk 11.4

Hvad vi er blevet lært at søge eller at undgå i bøn, skulle vi på lige vis forfølge eller undgå i levevis. Meget ivrigt, derfor, skulle vi undgå fristelse, og søge at vandre så agt på given på lydighedens vej, at vi aldrig må friste djævelen til at friste os. Vi må ikke træde ind i krattet i vor søgen efter løven. Vi kan komme ud for at betale en meget høj pris for sådan en antagelse. Det kan ske at denne løve vil krydse vor vej og springe på os fra buskaset, men vi har intet at gøre med at jage ham.

Han som mødes med ham, selv om han vinder den dag, vil finde det en hård kamp. Lad de kristne bede at de må blive sparet dette møde. Vor Frelser, som havde erfaring med hvad fristelse betød, opmuntrede Hans disciple det mere - "Bed at i ikke falder i fristelse."

Men lad os gøre som vi vil, vi skal blive fristet; derfor bønnen "fri os fra det onde." Gud havde een Søn uden synd; men Han har ingen søn uden fristelse. Det naturlige menneske er født til problemer som ild gnisterne flyver opad, og det kristne menneske er lige så født til fristelse.
Vi må altid være på vagt overfor satan, fordi, ligesom en tyv, så giver han ingen meddelse til hans fremgangsmåde. Troende som har haft erfaring med satans måder, ved at der er bestemte perioder når han vil mest sandsynlig angribe, lige som i bestemte perioder kommer der kolde vinde som forventet; på den måde er den kristne sat på dobbelt vagt af frygt for fare, og faren er afvist ved at forberede sig på at møde den.
Forebyggelse er bedre end kur: det er bedre at være vel bevæbnet så at djævelen ikke vil angribe dig, end at udholde faren ved en kamp, selv om du vil komme ud af det som sejrende. Bed denne aften først at du ikke må blive fristet, og bagefter, at hvis fristelse bliver tilladt, at du må blive udfriet fra den onde.