C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/07/PM

"Og de hørte en vældig stemme fra himlen sigende til dem, Kom her op." - Åbenbaringen 11.12

Uden at tænke over disse ord i deres profetiske forbindelse, så lad os se på dem som invitationen af vor store forløber til Hans helliggjorte folk. Til den bestemte tid skal det være hørt en "mægtig stemme fra himlen" til hver en troende, sigende, "kom herop." Dette skulle være et emne af glædesfuld forventning for de hellige . Istedet for at være bange for den time når vi skal forlade denne verden for at gå til Faderen, så skulle vi stønne under trykket ved tanken om forventningen af den time. Vor sang skulle være -

"Mit hjerte er med Ham på Hans trone,
Og syg er jeg af tanken om forsinkelse af bækken;
Hver øjeblik lyttende efter stemmen,
"Rejs dig og kom herop."

Vi er ikke kaldede til graven, men til det himmelske. Vor himmel-fødte ånd skulle længes efter dens hjemsted. Og alligevel skulle den himmelske hidkalden være emnet af tålmodig venten. Vor Gud ved bedst hvornår Han skal invitere os med ordene "kom herop." Vi må ikke ønske at fremskynde tiden for afrejse. Jeg ved at stærk kærlighed vil få os til at udbryde,

"O Hærskares Herre, bølgerne skilles,
Så byd os ankomme i himlen;"

men tålmodighed må gøre sit fuldkomne værk.

Gud ordinere med præcis visdom den rette tid for de forsonede at blive hernede. Sandelig, hvis der kunne være fortrydelse i himlen, så ville de hellige sørge over at de ikke levede længere her for at gøre godt. Oh, for mere neg for Herrens lager! flere juveler for Hans krone! Men hvordan, med mindre der er mere arbejde? Sandelig, der er en anden side af det, som, levende så kort, vor synder er færre; men oh! når vi er fuldt optaget af at tjene Gud, og Han giver os at sprede den kostbare såsæd, og høste hundrefold, vi ville selv da sige det er godt for os at blive hvor vi er. Om vor Mester skal sige "gå," eller "bliv", så lad os være lige glade så længe at Han velsigner os med Hans nærvær.