C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/06/PM

"Bed for hinanden." - Jakob 5.16

Som en glædesfuld opmuntring til at byde på forbøn, så husk at sådanne bønner er det sødeste Gud hører på noget tidspunkt, for Kristi bønner er af denne karakter. I al den røgelse som vor store Ypperstepræst nu indsætter det gyldne røgelseskar, så er der ikke en enkelt korn for Hamselv. Hans forbøn må være den mest acceptable af alle bønner og jo mere vor bønner er til Kristus, det sødere vil det være; men bønner for os selv vil blive accepteret, så er vore bønner for andre, så har de det mere af Åndens frugt i sig, mere kærlighed, mere tro, mere broderlig elskværdighed, og vil være, gennem den kostbare Jesu fortjeneste, den sødeste oblat som vi kan vi kan tilbyde Gud, selve fedmen af vor offer.

Husk, igen, at forbøn er udholdende ud over det normale. Hvilke undere det har gjort! Guds Ord vrimler med dets underfulde gerninger. Kristen, du har en mægtig maskine i din hånd, brug den godt, brug den konstant, brug den med tro, og du skal sandelig være en velgører for dine brødre. Når du har Kongens øre, så tal til Ham for lidende medlemmer af Hans legeme. Når du er favoriseret til at drage nær til Hans trone, og Kongen siger til dig, "bed, og jeg vil give dig hvad du vil," så lad din bøn være, ikke for dig selv alene, men for de mange som behøver Hans hjælp. Hvis du i det hele taget har nåde, og ikke er en forbeder, så må den nåde være lille som et senepsfrø.

Du har lige præcis nok nåde til at flyde din sjæl fri fra kvicksandet, og du har ingen dybe floder af nåde, ellers ville du bære en frydefuld bjæffen med en tung ladning af andres behov, og ville bringe tilbage til din Herre, for dem, rige velsignelser men hvis ikke for dig havde de måske ikke fået:

"Oh, lad mine hænder glemme deres evner,
Min tunge være stille, kold, og stille,
Dette bankende hjerte glemme at banke,
Hvis jeg glemmer nådens trone!"