C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/06/AM

"Altid bedende." - Efeserne 6.18

Hvad mangfoldige bønner har vi fremsagt fra det øjeblik da vi lærte at bede. Vores første bøn var en bøn for os selv; vi bad at Gud ville være nådige overfor os, og rense bort vor synd. Han hørte os. Men da Han havde renset vor synder som en sky, da havde vi brug for flere bønner for os selv. VI har haft bønner for helliggørende nåde, for begrænsende nåde, og afgrænsende nåde; vi har været ledt til at hungre efter en forfriskende tilsagn af tro, og for den trøstende brug af løftet, for udfrielse i fristelsens time, for hjælp i pligtens time, og for undsættelse i prøvelsens dag.

Vi har været nødet at komme til Gud for vor sjæl, som konstante tiggere der beder om alle ting. Læg mærke til, Guds børn, så har du aldrig kunnet få alt for din sjæl andre steder. Al føden for din sjæl har du spist og har kommet ned fra himlen, og al vandet som den har drukket har flydt fra den levende klippe Kristus Jesus, Herren. Din sjæl har aldrig været rig i sig selv; den har altid være pensionist hvad angår Guds daglige velstand; og så ledes har dine bønner steget op til himlen for en række af åndelige nådesbevisninger alt undtagen uendelige.

Dine behov var uden tal, og derfor var leverancerne også uendelige store, og dine bønner har været lige så forskellige som nådesbevisningerne har været uden tal. Har du da ikke grund til at sige, "Jeg elsker Herren, fordi Han har hørt min bønfaldende stemme"? For som dine bønner har været mange, så også har Guds svar til været til dem. Han har hørt dig i nødens dag, har styrket dig, og hjulpet dig, selv da du vanærede Ham ved at skælve og tvivle ved nådestolen. Husk dette, og lad det fylde dit hjerte med taknemmelighed til Gud, som har på denne måde nådigt hørt dine fattige svage bønner. "Velsign Herren, O min sjæl, og glem ikke alle Hans fordele."