C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

FEBRUAR

02/05/PM

"Til den tid svarede Jesus." - Matthæus 11.25

Dette er en enestående måde at begynde et vers på: 'På den tid svarede Jesus.' Hvis du vil se på sammenhængen, vil du ikke opfatte, at nogen person havde stillet ham et spørgsmål, eller at han var i samtale med noget menneske. Alligevel står der skrevet: 'Jesus svarede og sagde: Jeg takker dig, Fader.' Når en mand svarer, svarer han en person, der har talt til ham. Hvem havde da talt til Kristus? Hans Fader. Alligevel er der ingen registrering af det; og dette skulle lære os, at Jesus havde konstant fællesskab med sin Fader, og at Gud talte ind i hans hjerte så ofte, så uafbrudt, at det ikke var en omstændighed entydig nok til at blive nedskrevet.

Det var Jesu vane og liv at tale med Gud. Selv som Jesus var i denne verden, så er vi; lad os derfor lære lektien som denne enkle erklæring angående hvad Han lærer os. Må vi ligevis have stille fællesskab med Faderen, så at vi ofte må svare Ham, og selv om verdenen ikke kendte hvem vi taler til, må vi så svare til den hemmelige stemme som ej er hørt af noget andet øre, som vort eget øre, åbnet ved Guds Ånd, genkender med glæde. Gud har talt til os, lad os tale til Gud - enten for at sætte vor segl på at Gud er sanddru og trofast til Hans løfter, eller for at bekende den synd som Guds Ånd har overbevist os om, eller for at anderkende den nåde som Guds forsyn har givet, eller for at udtrykke bifald til den store sandhed som Guds Ånd har åbnet til vor forståelse.

Hvilke et privilegie er intim fællesskab med Faderen af vor ånder! Det er en hemmelighed gemt fra verden, en glæde med hvilke selv den nærmeste ven kan blande sig. Hvis vi ville høre Guds kærligheds hvisken, må vort øre blive renset og gjort duelig til at lytte til Hans stemme. Selv denne aften kan vort hjerte være i så en tilstand, at når Gud taler til os, vi, ligesom Jesus, kan vi være forberedt med det samme til at svare Ham.