C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/31/PM

"Og Ahima'az løb ad Vejen gennem Jordanegnen og nåede frem før Etiopieren." - 2 Samuel 18:23

At løbe er ikke alting, der er meget i måden vi vælger: en hastig fod over bakken og ned i dalen vil ikke holde trit med en langsommere rejsende på plan grund. Hvordan er det med min åndelige rejse, arbejder jeg op af bakke af mine egne gerninger og ned i kløften af mine egne ydmygelser og resolutioner, eller løber jeg på den plane grund af "de troende og lever"? Hvor velsignet er det at vente på Herren ved tro! Den sjæl løber uden udkørthed, og vandre uden at besvime, som er på troens vej.

Kristus Jesus er livets vej, og Han er en vej på plan grund, en behagelig vej, em passende vej for vaklende fødder og svage knæ af skælvende syndere: er jeg fundet på denne vej, eller jager jeg efter en anden vej så som præsteviden eller som metafysik kan love mig? Jeg læser om en vej af hellighed, som den vandringsmanden, om end en tåbe, ikke skal fejle deri: har jeg været udfriet fra stolthed og blevet bragt som et lille barn til at hvile i Jesu kærlighed og blod? Hvis så, ved Guds nåde skal jeg løbe hurtigere end den stærkeste løber som vælger en anden vej. Denne sandhed må jeg huske på til min profit i min daglige bekymringer og behov. Det vil være min viseste vej at gå med det samme til min Gud, og ikke vandre rundt i en rundkørsel maner til denne ven og denne.

Han kender mine behov og kan opfylde dem, til hvem skulle jeg henvende mig til om ikke til Ham selv i dirkte bøn, og det åbenlyse argument af løftet. "Ligefrem gør den bedste løber." Jeg vil ikke snakke med tjenerne, men haste til deres Mester.

I læsningen af denne passage, slår det mig at hvis folk hengiver sig til hinanden i almindelige sager, og en løber fra en anden, så burde jeg løbe det ivrigere for at opnå. Herre, hjælp mig til at spænde op om lændet af mit sind, og må jeg presse fremad efter prisens opnåelse af min høje kaldelse fra Gud i Kristus Jesus.