C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/29/AM

"De ting som ikke er set." - 2 Kor 4.18

I vor kristne vandring er det godt, for det meste, at se forude. Forude ligger kronen, og forude er målet. Om det er for håb, for glæde, for trøst, eller for at inspirere vores kærlighed, så må fremtiden, når det kommer til det, være det store objekt for troens øje. At se ind i fremtiden, ser vi synd kastet ud, syndens legeme og døden ødelagt, sjælen gjort fuldkommen, og klar til at være delagtig i de helliges arv i lyset.

Seende yderligere forud, så kan den troendes oplyste øje se dødens flod passere, og de mørke strømme krydse, og bakkerne af lys på hvilke står den himmelske by; han ser ham selv indtræde indenfor perleportene, hilst som mere end en sejrherre, kronet ved Kristi hånd, omfavnet af Jesu arme, herliggjort med Ham, og sat sammen med Ham på Hans trone, selv som Han har overvundet og sat sig ned med Faderen på Hans trone.

Tanken om denne fremtid kan vel befrie os af mørket af fortiden og det dunkle i den nuværende tid. Himlens glæder vil sandelig kompensere for jordens sorger. Stille nu, stille, min tvivl! døden er blot en smal flodpassage, og du skal snart have passeret den. Tid, hvor kort - evighed, hvor lang! Døden, hvor kort - udødelighed, hvor uendelig! Jeg tror allerede nu at spise Eskols klaser, og drikke af brønden indenfor porten. Vejen er så, så kort! Jeg skal snart være der.

Når verden river mit hjerte
Med dets tungeste storm af nød
Så stiger mine glade tanker til himlen
Finder et tilholdtsted for angst og død
Troens lyse vision skal bevare mig
Til livets pilgrimsrejse er forbi
Frygt kan plage og problemer smertens vej
Jeg skal nå mit hjem til sidst forbli.