C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/28/PM

"Og hyrderne vendte tilbage, herliggørende og lovprisende Gud for alle de ting som de havde hørt og set, for det som de var fortalt." Luk 2.20

Hvad var emnet af deres lovprisning? De lovpriste Gud for hvad de havde hørt af gode nyheder af stor fryd, at en Frelser var født til dem. Lad os kopiere dem; lad os også synge højt af taksigelse at vi har hørt om Jesus og Hans frelse. De også lovpriste Gud for hvad de havde set. Der er den sødeste musik - hvad vi har erfaret, hvad vi har følt indeni, hvad vi har gjort til vort eget - "de ting som vi har gjort angående Kongen." Det er ikke nok at høre om Jesus: bare at høre kan stemme harpen, men fingrene af levende tro må skabe musikken.

Hvis du har set Jesus med Gud - givende troens syn, lade ingen spindelvæv dvæle mellem harpestrengene, men højrøstet til at prise suveræn nåde, vække salmesang og harpe. En pointe for hvilke de priser Gud var enigheden mellem hvad de havde hørt og hvad de havde set. Observer den sidste sætning - "som det var fortalt dem." Har du ikke fundet, at evangeliet at være i jer selv at være just det som bibelen sagde at den ville være? Jesus siger Han ville give dig hvile - og har du ikke nydt den sødeste fred i Ham? Han sagde at du skulle have fryd, og trøst, og liv gennem troen på Ham - har du ikke modtaget alle disse?

Er ikke Hans veje veje af velbehag. og Hans stier stier af fred? Sandelig, du kan sige med dronningen af Saba, "det halve er ikke blevet fortalt mig." Jeg har fundet Kristus mere sød end Hans tjenere nogensinde har fortalt at Han var. Jeg ser på Hans lighed som de malte det, men det var mere et dække sammenlignet med Hanselv; for kongen i Hans skønhed overskinder al skønhed der kan forestilles. Sandelig, hvad vi har "set" sætter hastigheden med, nej, langt mere overgår, hvad vi har "hørt." Lad os, da, herliggøre og lovprise Gud for en Frelser så kostbar, og så tilfredsstillende.