Andagter

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/27/AM

"og af Hans fylde har vi alle modtaget." - Joh 1.16

Disse ord fortæller os at der er en fylde i Kristus. Der er en fylde af essentiel Guddom, for "i Ham er hele fylden af Guddommen." Der er en fylde af fuldkommen manddom, for i Ham, legemligt, var Guddommen åbenbaret. Der er en fylde af forsonende virkekraft i Hans blod, for "Jesu Kristi blod, Hans Søn, renser os fra al synd." Der er er fylde af retfærdiggørende retfærdighed i Hans liv, for "der er defor nu ingen fordømmelse for dem der er i Kristus Jesus."

Der er en fylde af Guddommelig vedholdenhed i Hans bøn, "hvorfor han også kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gå i Forbøn for dem." Der er en fylde i sejren over Hans død, "for at Han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen." Der er en fylde af virkekraft i Hans opstandelse fra de døde, for ved den "er vi genfødt til et levende håb." Der er en fylde af triumf i Hans opstigning, for "da Han steg op til himmels, ledte Han fanger med, og modtog gaver for mennesker."

Der er en fylde af velsignelser af alle slags og former; en fylde af nåde til tilgivelse, af nåde til at genrejse, af nåde til at helliggøre, af nåde til at bevare, og af nåde til at fuldkomme. Der er en fylde til hver en tid; en fylde til trøst i prøvelse; en fylde af vejledning i velstand. En fylde af hver en Guddommelig egenskab af visdom, magt, af kærlighed; en fylde som det er umuligt at undersøge, meget mindre at efterforske. "Det behagede Faderen at i Ham skulle al fylde bo." Oh, hvilke en fylde må dette være af hvilke alle modtager! Sandelig fylde, må der være når den strøm altid flyder, og så alligevel, så springer kilden lige så fri, lige så rig, lige så fuld som nogensinde. Kom, kære kristen, og få alle dine behov mødt; bed stort, og du skal modtage stort, for denne "fylde" er utømmelig, og er gemt op hvor alle de trængende kan nå den, selv i Jesus, Immanuel, Gud med os.

aomin.dk Copyright 2025