C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/21/PM

Samson var tørstig og klar til at dø. Denne svære situation var totalt anderledes end alle andre helten havde mødt før. Bare det at få tørsten stillet er ikke ligeså stor en sag som at blive udfriet fra tusinde filistre! men da tørsten var på ham, følte Samson den lille nærværende vanskelighed veje mere end de store vanskeligheder, der før havde været, af hvilke han så særligt var blevet udfriet af. Det er meget almindeligt for Guds folk, at når de har nydt stor udfrielse, at finde at en smule vanskelighed er for meget for dem.

Samson ihjelslog et tusind filistre, og dyngede dem op i bunker, og så besvimede han pga at han manglede en smule vand! Jakob brød med Gud ved Penuel, og overvandt Almagten selv, hvorefter han haltede pga hans hofte. Mærkeligt at senerne indskrænkes når vi vinder. Som om Herren må lære os vor lidenhed, vor intethed, for at bevare os indenfor rammerne. Samson pralede ret så højt da han sagde, "jeg har slået et tusind mænd." Hans pralende hals blev snart hæs med tørst, og han gav sig til bøn. Gud har mange måder at ydmyge Hans folk på. Kære Guds barn, hvis efter stor nåde du er lagt ned, så er det ikke usædvanligt.

Da David besteg Israels trone, sagde han, "jeg er på denne dag svag, selv om jeg er salvet til konge." Du må forvente at føle dig svagest når du nyder dine største triumfer. Hvis Gud virkede for dig stor udfrielse i fortiden, så er dine nuværende problemer kun ligesom Samsons tørst, og Herren vil ikke lade dig besvime, eller lade de uomskåredes døtre triumfere over dig. Sorgens vej er vejen til himlen, men der er brønde af forfriskende vand langs ruten. Så, prøvede broder, opmuntre dit hjerte med Samsons ord, og vær forvisset om at Gud vil udfri dig inden længe.