C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/20/PM

"Vend mine øjne fra at beskue tomhed; og styrk mig i Din vej." - Salme 119.37

Der er tre slags tomhed. Kappen og klokkerne af en nar, og myrra af verden, dansen og en lyre, og de umoralskes del, alle disse folk er kendt for at være tomhed; de bærer på deres front deres sande navn og titel. Langt mere forræderiske er disse lige med tomme ting, bekymringerne af denne verden og rigdommens bedrag. En mand kan følge tomhed så sandt i tællehuset som i teatret. Hvis han bruger sit liv i vild velstand, bruger han sine dage i et tomt show. Med mindre vi følger Kristus, og gør vor Gud den store del af vort liv, forekommer vi i udseende kun forskellig fra den mest overfladiske.

Det er klart at der er meget brug for den første bøn af vor tekst. "styrk mig i Din vej". Salmisten bekender at han er svag, tung og haltende, ligefrem død. Måske, kære læser, føler du det samme. Vi er så sløve at de bedste motiver ikke kan styrke os, andet end Herren selv. Hvad! vil ikke helvede styrke mig? Skal jeg tænke på syndere der går fortabt, og alligevel ikke bliver styrket? Vil ikke himlen styrke mig?

Kan jeg tænke på belønningen som venter de retfærdige, og alligevel være kold? Vil ikke tanker om døden styrke mig? Kan jeg tænke på at dø og stå for min Gud, og stadig være doven i min Mesters tjeneste? Vil ikke Kristi kærlighed tvinge mig? Kan jeg tænke på Hans kære sår, kan jeg sidde ved foden af Hans kors, og ikke blive rørt til brændende iver og hengivenhed? Det lader det til! Der skal mere til end betragtninger til at styrke os til iver, men Gud selv kan og må gøre det, derfor råbet: "Styrk du mig". Salmisten udånder hans hele sjæl i smertelig bønfaldelse: hans krop og hans sjæl forenes i bøn. "Vend mine øjne," siger kroppen: "styrk mig," råber sjælen. Dette er en passende bøn for hver en dag. O Herre, hør den i mit tilfælde denne aften.