C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/18/PM

"Han forklarede dem i alle Skrifterne de ting, der omhandlede sig selv." Luk 24:27

De to disciple på Emmaus vejen havde den mest profitable rejse. Deres rejsefælle og lærer var den ypperste af alle lærere; fortolkeren een ud af tusinde, i hvem var gemt alle visdoms og kundskabs skatte. Herren Jesus nedsteg for at blive en prædikant af evangeliet, og Han skammede sig ikke over at udøve Hans kald overfor et publikum af to personer, ej heller nægter Han at blive en lærer for selv en enkelt. Lad os tragte efter selskabet af en så fremragende instruktør, for indtil han er blevet til visdom for os, vil vi aldrig blive viise til frelse.

Denne lærer uden sidestykke brugte som Hans egen lærebog, den bedste af alle bøger. Selv om Han kunne frembringe friske sandheder, foretrak Han at åbenbare det gamle. Han vidste ved Hans alvidenhed hvad den bedste måde at instruere på ved at lære, og ved med det samme at vende sig til Moses og profeterne, viste Han os at den sikreste vej til visdom ikke er spekulation, argumenter, eller det at læse menneskebøger, men at meditere over Guds Ord. Den klareste vej til at blive åndelig rig i himmelsk kundskab er at grave i denne mine af diamanter, at samle perler fra dette himmelske hav. Når Jesus selv søgte at berige andre, søgte Han Skriftens stenbrud.

Det begynstigede par blev ledt til at betragte det bedste emne, for Jesus talte om Jesus, og udlagde de ting der omhandlede Ham selv. Her skar diamanten diamanten, og hvad kunne være mere beundringsværdig? Mesteren af huset åbnede Hans egen dør, og ledte gæsterne til bordet, og placerede Hans egne lækkerier på det. Han som gemmer skatten i marken, ledte selv de søgende til den. Vor Herre ville naturligvis have samfund om de skønneste af emner, og Han ville finde ingen sødere end Hans egen person og værk: med et øje til disse, skulle vi altid søge Ordet. O, for nåde til at studere bibelen med Jesus som både vor lærer og vor lektie.