C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/18/AM

Der er derfor en hvile tilbage for Guds folk.'- Hebræerne 4:9

Hvor anderledes vil tilstanden for den troende i himlen være fra den, den er her! Her er han født til at slide og lide træthed, men i de udødeliges land kender man aldrig træthed. Han er ivrig efter at tjene sin Herre, og han finder sin styrke ulige med sin nidkærhed: hans konstante råb er: 'Hjælp mig med at tjene dig, o min Gud.' Hvis han er grundigt aktiv, vil han have meget arbejde; ikke for meget for hans vilje, men mere end nok for hans kraft, så han vil råbe: 'Jeg er ikke træt af arbejdet, men jeg er træt af det. 'Ah! Kristen, træthedens varme dag varer ikke evigt; solen nærmer sig horisonten; det skal genopstå med en lysere dag, end du nogensinde har set i et land, hvor de tjener Gud dag og nat, og dog hvile fra deres arbejde. Her er hvilen kun delvis, der er den perfekt.

Her er den kristne altid urolig; han føler, at han endnu ikke har opnået det. Der er alle i ro; de har nået toppen af bjerget; de er steget op til deres Guds skød. Højere kan de ikke gå. Åh, slidte arbejdsmand, tænk kun, hvornår du skal hvile for evigt! Kan du fatte det? Det er en evig hvile; en hvile, der 'forbliver'.

Her bærer mine bedste glæder 'dødelige' på panden; mine smukke blomster falmer; mine lækre kopper er drænet til skum; mine sødeste fugle falder for dødens pile; mine mest behagelige dage er overskygget til nætter; og min lyksaligheds flodbølger aftager til ebbe af sorg; men dér er alt udødeligt; harpen forbliver urustet, kronen uvisnet, øjet udæmmet, stemmen urokkelig, hjertet urokkeligt, og det udødelige væsen er helt opslugt af uendelig glæde. Dejlig dag! lykkelig! når jordelivet skal opsluges af liv, og den evige sabbat skal begynde.