C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/17/PM

"Og det skete ved aftenstid, at David rejste sig fra hans seng, og gik på taget af kongens hus." 2 Samuel 11.2

Ved den time så David Batseba. Vi er aldrig udenfor rækkevidde af fristelser. Både hjemme og ude er vi tilbøjelige til at møde fristelser for det onde; morgenen åbner med med fare, og aftenens skygge finder os stadig i fare. De er bevaret godt som er bevaret af Gud, men ve dem som går ud i verden, eller vover at vandre i deres eget hus uden rustning. De der tror sig selv i sikkerhed er mere udsat for fare end nogen anden. Syndens rustningsbærer er selvtillid.

David skulle have været i færd med at kæmpe Herrens kampe, istedetfor blev han tilbage i Jerusalem, og gav sig selv til luksus anliggender, for han rejste sig fra hans seng ved aftenstide. Lediggang og luksus er djævelens sjakaler, og finder ham rigelig bytte. I stille vand sværmer irriterende skabninger, og i forsømt jord kommer der snart tæt bevoksning af utrudt og lyng. Og for den arbejdende Jesu kærlighed som modvirker fristelsen, og holder os aktive og brugbare! Når jeg ser Israels konge dovent forlade hans seng ved enden af dagen, og med det samme falder for fristelsen, så lad mig være advaret, og sætte hellig årvågenhed til at vogte døren.

Er det muligt at kongen havde besteget hustaget for hvile og andagt? Hvis så, hvilke forsigtighed giver det os ikke at betegne noget sted sikkert, hvor hemmeligt det så end er, et fristed fra synd! Mens vort hjerte er som et fyrtøj, og gnister så meget, så at vi må bruge al ihærdighed på alle steder for at forhindre en brand. Satan kan bestige hustage, og gå ind i et kammer, og selv hvis vi skulle lukke ude den væmmelige fjende, så er vor egen korruption nok til at virke ødelæggelse med mindre nåden forhindrer os. Solen er nede, men synden er oppe. Vi behøver en vægter for natten så vel som en vægter for dagen. O velsignede Ånd, bevar os fra al ondt denne nat. Amen.