|
Andagter
C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden
JANUAR
01/15/PM
"Men jeg giver mig selv til bøn." - Salme 109:4
Løgnetunger er travle imod rygtet om David, men han forsvarede ikke sig selv; han flyttede sagen til en højere højsteret, og tryglede til selveste den store Konge. Bøn er den sikreste metode for at svare hadefulde ord. Salmisten bad ikke i en koldhjertet maneer, men han gav sig selv til øvelse - og kastede hele hans sjæl og hjerte ind i bøn - hårdt spændt hver en sene og muskel, som Jakob gjorde det da han brydte engelen.
På denne måde, og kun på denne, skal nogen af os haste til nådens trone. Som en skygge ikke har nogen magt fordi der er ingen substans i den, selv så i forbøn, i hvilke en persons rettelig selv ikke er helt igennem nærværende i smertefuld ivrighed og påtrængende ønske, er fuldstændig uden effekt, for det mangler det som ville give det styrke. "Påtrængende bøn," siger en gammel hellig, er ligesom en kanon plantet ved himlens porte, og som får dem til at flyve ud i det åbne. Den almindelige fejl med de fleste af os er, at vi er klar til at give efter til forstyrrelser. Vore tanker går afsted her og der, og vi får ikke meget fremskridt imod vores ønskelige slutning. Ligesom quicksand vil vore sind ikke holde sammen, men ruller afsted, den ene og den anden vej. Hvor stort et onde dette er! Det skader os, og hvad der er værre, det fornærmer Gud. Hvad skulle vi tænke om en forbeder, hvis mens de har audiens med en prins, legede med en fjer eller fangede en flue?
At være kontinuerelig og være udholdende er det hensigtende udtryk af vores tekst. David råbte ikke bare een gang, og så faldt tilbage til stilhed; hans råben fortsatte indtil den nedbragte velsignelsen. Bøn må ikke være sådan med det, at vi tager chancen, men det skal være vores daglige gøren, vor vane og liv. Som kunstnere giver dem selv til deres modeller, og digtere til deres klassiske forfølgelse, så må vi gøre os afhængige af bøn. Vi må neddykke os i bøn som vores element, og så bede uden ophør. Herre, læs os at bede, at vi må være mere og mere udholdende i bøn.
|