C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/11/PM

"Jeg har bedt for dig." - Luk 22.32

Hvor opmuntrende tanke, at Forsonerens forbøn aldrig slutter. Når vi beder, beder Han for os; og når vi holder med at bede, så taler Han vores sag, og dækker ved Hans forbøn os fra usete farere. Læg mærke til trøstens ord som er til Peter - "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede; men" - hvad? "Men gå og bed for dig selv." Det ville være et godt råd, men det står ikke så skrevet.

Ej heller siger Han, "men jeg vil bevare dig vågende, og så skal du blive bevaret." Det var en stor velsignelse. Nej, det er, "men jeg har bedt for dig, at din tro ikke fejler." Vi ved meget lidt hvad vi skylder vor Frelsers bønner. Når vi når himmelens bjergtop, og ser tilbage på den vej hvor af Herren vor Gud har ledt os, hvor skal vi lovprise Ham, som, foran den evige trone, ophævede de unoder som satan gjorde på jorden.

Hvordan skal vi takke Ham for ikke at tie stille, men som dag og nat pegede til sårene på Hans hænder, og bar vore navne på Hans brystskjold! Men selv før satan begyndte at friste, kom Jesus ham i forkøbet og kom med en bøn i himmelen. Barmhjertighed løber fra ondskab. Læg mærke til, at Han ikke siger, at "satan begærede dig." Han regner satan ud selv i hans begær, og napper ham i enden. Han siger ikke: "Men jeg har attrået at bede for dig." Nej, men "jeg har bedt for dig: jeg har gjort det allerede; jeg har været for domstolen og modsat mig ham før anklagen er kommet." O Jesus, hvilken trøst det er, at du har talt vor sag imod vor usynlige fjender; imødekommet deres miner, og afsløret deres baghold. Her er en glædens kilde, taknemmelighed, håb, og tillid.