C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/08/AM

"De hellige tings synd." - 2 Mos 28.38

Hvilket slør er løftet ved disse ord, og hvilke afsløring er der gjort i dette! Det vil blive en ydmygende og gavnligt for os at holde en pause for en stund og se det sørgelige syn. Synden af vor offentlige tilbedelse, dets hykleri, formalitet, lunkenhed, respektløshed, omvandrende hjerte som glemmer Gud, hvilket topmål er der! Vores gerning for Herren, deres efterligning, selviskhed, ligegyldighed, slaphed, vantro, hvilken masse besudling er der ikke der! Vores private andagt, dens slaphed, kulde, forsømmelse, falden i søvn, og tomhed, hvilke bjerg af død jord er der ikke.

Hvis vi så mere omhyggeligt, så ville vi finde denne synd at være meget større end den forekommer ved første syn. Dr. Payson, skrev til han broder, sigende, "Mit sogn, så vel som mit hjerte, ligner meget dovenkroppens have; og hvad værre er, jeg findet at mange af mine længsler for forbedring af begge, kommer enten af stolthed eller tomhed eller ugidelighed. Jeg ser på ukrudtet som er spredt i haven, og kommer med et oprigtigt ønske, om at de var udryddet. Men hvorfor? Hvoraf kommer dette ønske? Det kan være jeg går ud og siger til mig selv, "Hvilken fin orden min have er holdt i!" Dette er stolthed. Eller, det kan være at min nabo ser over stakittet og siger, "hvor fint din have blomstrer!"

Dette er tomhed. Eller jeg kan måske ønske ødelæggelsen af ukrudtet, fordi jeg er træt af at trække dem op. Dette er dovenskab. Så selv vore ønsker efter hellighed kan være forurenet ved dårlige motiver. Under den grønneste græs, gemmer orme sig selv; vi behøver ikke at se længe for at opdage dem. Hvor opmuntrende er tanken, at når ypperstepræsten bar synderne af de hellige ting, bar han dem på hans pande, ordene, "hellighed for Herren," og selv mens Jesus bærer vore synder, præsentere Han for Faderens åsyn ikke vor vanhellighed, men Hans egen hellighed. O for nåde at se vor store Ypperstepræst ved troens øje.