C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/07/PM

"Min søster, og min hustru." - Højsangen 4.12

Læg mærke til den søde titel med hvilke den himmelske Salomon, med intens kærlighed henvender sig til Hans brudgom, kirken. "Min søster, en nær til mig ved naturens bånd, delagtig i de samme tanker. Min hustru, nærmest og kærest, forenet med mig ved de ømmeste kærlige bånd; min søde mage, en del af mit eget selv. Min søster, ved min inkarnation, som gør mig ben af dine ben, og kød af mit kød; min hustru, ved himmelsk ægteskab, i hvilke jeg har giftet dig med mig selv i retfærdighed.

Min søster, hvem jeg kendte i henfarne tider, og over hvem jeg vågede fra hendes tidligste barndom; min hustru, taget fra iblandt døtrene, omfavnet af kærlighedens arme, og trolovet med mig for evigt. Se hvor sandt det er at vor royale slægtninge ikke skammer sig over os, for Han bor med manifesteret fryd på denne tofoldige relation. Vi har ordet "min" to gange i vores version; som om Kristus boede med opstandelse i Hans besiddelse af Hans kirke. "Hans glæde var med menneske sønnerne," fordi disse sønner af mennesker var Hans egne udvalgte.

Han, Hyrden, søgte fårene, fordi de var Hans får; Han har gået omkring for "at søge og at frelse det som var tabt," fordi det som var tabt var Hans lang tid før det var tabt for sig selv eller tabt for Ham. Kirken er den eksklusive del af hendes Herre; ingen anden kan gøre det krav af partnerskab, eller forestille at dele hendes kærlighed. Jesus, din kirke elsker at have det så! Lad hver troende sjæl drikke trøst ud af disse brønde.

Sjæl! Kristus er nær til dig i bånd af relation; Kristus er kær til dig i bånd af ægteskablig forening, og du er kær for Ham, se, Han griber begge dine hænder med begge af Hans egne, sigende: "Min søster, min hustru." Læg mærke til de to hellige greb ved hvilken din Herre tager sådan et dobbelt hold i dig, at Han på ingen måde kan, eller vil lade dig gå. Vær ikke, O elskede, nølende til at gengælde den hellige flamme af Hans kærlighed.