C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/06/PM

"Nu var Herrens hånd på mig om aftenen."" - Ezekiel 33:22

I dom kan dette være tilfældet, og, hvis så, må det være min del at tænke på, hvis jeg er besøgt som så, og bære stokken og Ham som har beredt den. Jeg er ikke den eneste der er tugtet i nattens periode; lad mig glædesfuldt give efter for lidelsen, og være omhyggelig med at bestræbe mig efter at det gavner mig. Men Herrens hånd kan også være følt på en anden måde, styrkende sjælen og løfte ånden opaf imod evige ting.

O, at jeg må på denne måde føle Herren gøre med mig! En følelse af Guddommelig nærhed og iboen bærer sjælen op imod himmelen som på engle vinger. I sådanne tider er vi fyldt til bristepunktet med åndelig fryd, og glemmer jordens bekymringer og sorger; den usynlige er nær, og det synlige mister sin magt over os; tjener-staben venter ved foden af bakken, og hoved-tjeneren tilbeder på bjergtoppen i Herrens nærhed. O, at en hellig sæson af Guddommelig fællesskab må blive givet til mig denne morgen.

Herren kender at jeg behøver det vældig meget. Min nåde vansmægter, min fordærvelse bryder ud, min tro er svag, min hengivelse er kold; alt dette er årsager for Hans lægende hånd skulle blive lagt på mig. Hans hånd kan køle eller påtænde min brændende pande, og berolige uroen af mit bankende hjerte. Denne herlige højre hånd som formede verden, kan ny-skabe mit sind; den hånd der ikke bliver træt, bærer jordens store søjler op, den kan vedligeholde min ånd; den kærlige hånd som indeslutter alle de hellige, kan værne om mig; og den mægtige hånd som bryder fjenden i stykker kan undertrykke mine synder.

Hvorfor skulle jeg ikke føle den hånd røre mig denne aften? Kom, min sjæl, kom til din Gud med en krafttig bøn; Jesu hånd blev gennemboret for din forsonings skyld, og du skal sandelig føle den samme hånd på dig, som engang rørte Daniel og fik ham på hans knæ, at han måtte se syner fra Gud.