C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/05/PM

"Og Gud så lyset." - 1 Mosebog 1.4

Denne morgen lod vi mærke til godheden af lyset, og Herrens adskillen det fra mørket, og vi lægger nu mærke til det særlige øje som Herren havde for lyset.

"Gud så lyset" - Han så på det med eftertænksomhed, betragtede det med glæde, og så at det "var godt." Hvis Herren har givet dig lys, kære læser, så ser Han på det lys med særlig interesse; for ikke kun er det kært for Ham som Hans eget værk, men fordi det er ligesom Ham selv, for "Han er lys."

Det er velbehageligt for den troende at kende, at Guds øje er blidt observerende det nådens værk som Han har begyndt.

Han mister aldrig syn af den skat, som Han har lagt i vores jordiske kar. Nogle gange kan vi ikke se lyset, men Gud ser altid lyset, og at det er meget bedre end at vi selv ser det. Bedre er det at dommeren ser min uskyldighed end for mig at tro at jeg ser den.

Det er meget behageligt for mig at vide at jeg er en af Guds folk - men om jeg kender det eller ikke, hvis Herren kender det, så er jeg stadig sikker. Dette er fundamentet.

"Herren kender dem der er Hans." Det kan være du sukker og stønner pga din medfødte synd, og sørger over dit mørke, men Herren ser alligevel "lyset" i dit hjerte, for Han har placeret det der, og alle skyerne og mørke af din sjæl kan ikke skjule dit lys fra Hans nådige øje. Det kan være du er sunket ned i fortvivlelse, ja måske i håbløshed; men hvis din sjæl har en længsel efter Kristus, og hvis du søger at hvile i Hans fuldendte værk, så ser Gud "lyset."

Han ikke kun ser det, men Han bevarer det også i dig. "Jeg, Herren, bevarer det." Dette er en kostbar tanke til dem som, efter ængstelig agten og vogten på dem selv, føler deres egen magtesløshed i at gøre så.

Lyset er på denne måde bevaret ved Hans nåde, Han vil en dag udvikle den til middagssolens pragt, og den fuldendte herlighed. Det indre lys er begyndelsen af den evige dag.