C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/03/PM

"Røsten af en, der råber i ørkenen, forbereder Herrens vej, gør Hans stier lige." Lukas 3.4

Røsten der råber i ørkenen forlanger en vej for Herren, en vej der er gjort klar, og en vej gjort klar i ørkenen. Jeg vil være opmærksom på Mesterens proklamation, og give Ham en vej ind i mit hjerte, tilvejebragt ved nådig handling, gennem ørkenen af min natur. De fire veje i teksten må have min seriøse opmærksomhed.

Hver en dal må blive ophøjet, forkerte og grublende tanker om Gud må opgives; tvivl og fortvivlelse må fjernes; og det selvsøgende og de kødelige glæder må forsages. På tværs af disse dybe dale, må nådens ophøjede vej blive hævet.

Hver bjerg og bakke skal blive lagt ned. Stolt skabnings-afhængighed, og pralende selvretfærdighed, må blive lagt plan, for at gøre en hovedvej for Kongernes Konge.

Guddommeligt fællesskab er aldrig værdigt for de hovmodige, syndere med høje tanker om sig selv. Herren har respekt overfor de ydmyge, og besøger de angerfulde hjerter, men de der ophøjer sig selv er en vederstyggelighed for Ham. Min sjæl, søg Helligånden for at rette dig til i den sag.

Det krogede skal blive gjort lige. Det vaklende hjerte må have en lige vej af beslutsomhed for Gud og helligheds markeringerne på den. Vægelsindede folk er fremmede for sandhedens Gud. Min sjæl, tag vare på, at du er i alle ting er ærlig og sandfærdig, som ved synet af den hjertesøgende Gud.

De rå steder skal blive gjort plane. Snublesten af synd må fjernes, og torne og rosenbuske af oprør må blive rykket op med rode. Så stor en besøgende må ikke finde mudret veje og stenede steder, når Han kommer for at ære Hans begundstigede med Hans selskab. Oh, at denne aften, at Herren må finde i mit hjerte en hovedvej gjort klar ved Hans nåde, at Han må gøre en triumfernede fremgang gennem den yderste grænse af min sjæl, fra begyndelsen af dette år, selv til enden af det.