C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
for måneden

JANUAR

01/02/AM

"Fortsæt i bøn." - Kolossenserne 4.2

Det er interessant at lægge mærke til hvordan store dele af den Hellige Skrift er så optaget med emnet bøn, enten i at fremsætte eksempler, underbygge teorier, eller at udtale løfter.

Vi åbner knap nok bibelen før vi læser, "Da begyndte folk at kalde på Herrens navn;" og just som vi skal til at lukke bogen, et "Amen" af en alvorlig bøn møder vort øre.

Tilfældene er mange. Her finder vi en brydende Jacob, der en Daniel som bad tre gange om dagen, og en David som med hele hans hjerte påkaldte Gud. På bjerget ser vi Elias; i fangehullet Paulus og Silas.

Vi har utallige befalinger, og myriader af løfter. Hvad lærer dette os, andet end den hellige vigtighed og nødvendighed af bøn? Vi kan være sikre på, at hvad end Gud har gjort fremtrædende i Hans Ord, han har i sinde at gøre synlig i vore liv. Hvis Han har sagt meget om bøn, så er det fordi Han ved at vi har brug for meget af det. Så dyb er vore behov, at indtil vi kommer i himmelen, så må vi ikke holde inde med at bede.

Ønsker du intet? Da, frygter jeg, at du ikke kender din fattigdom. Er der ingen nåde du vil bede om af Gud? Da må Herrens nåde vise dig din elendighed! En bønneløs sjæl er et Kristus-løs sjæl. Bøn er et læspen af et nyfødt troende barn, råbet af den kæmpende troende, et requiem af den døende troende faldende i søvn i Jesus.

Det er åndedrættet, vægterordet, trøsten, styrken, en kristens ære. Hvis du er et barn af Gud, så vil du søge din Faders åsyn, og leve i din Faders kærlighed. Bed at dette år, at du må være hellig, sagtmodig, ivrig, og tålmodig; hav tættere fællesskab med Kristus, og træd oftere ind i beværtnings-huset af Hans kærlighed.

Bed at du må være et eksempel og en velsignelse for andre, og at du må leve mere til din Mesters ære. Mottoet for dette år må være, "Fortsæt i bøn."